Danmark: Wednesday, June 02, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 40
(2 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | I vores nabolande vinder rabiat islam og magtfulde indvandrerklaner hastigt frem – det får konsekvenser for Danmark


”Du puslingland, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge.”

 

Sådan skrev digteren Jeppe Aakjær, mens Første Verdenskrig rasede i Europa. En krig, som Danmark stod udenfor.

 

I dag er der ikke krig lige uden for Danmarks grænser. Men der er andre meget alvorlige trusler, som i høj grad også påvirker det danske samfund.

 

Disse dramatiske forandringer har specielt to sider: Der sker en hastig islamisering af samfundet. Og indvandrerklaner udvikler deres eget parallelle magtsystem, som vokser sig stærkere og stærkere.

 

Det er ikke, fordi vi danskere er særligt naive eller snorksover i forhold til denne udvikling omkring os. Faktisk er danskerne mere oplyste og mere kritiske i forhold til islamisering og ikke-vestlige parallelsamfund end de fleste andre folkefærd i Europa.

 

Alligevel har denne dybt bekymrende udvikling ikke den plads, som den burde have, i den offentlige debat.

 

Islamister og bandekriminelle

Lige uden for vores døre til Tyskland og Sverige foregår der dramatiske ændringer, som er udløbere af den ikke-vestlige masseindvandring.

 

Disse tendenser er også skræmmende set med danske øjne.

 

Nok er vores samfund præget af en ganske stærk folkelig fornuft. Men medierne er domineret af Journalistisk Venstreparti, og mange politikere har stadig svært ved fuldt ud at erkende situationens alvor.

 

Vi har stærke islamistiske og bandekriminelle miljøer af egen avl. Men vi bliver også påvirket af den islamisering og bandekriminalitet, der breder sig i vores nabolande Tyskland og Sverige.

 

 

Islamister skal stå for undervisning af skolebørn

I Tyskland er der netop nu ballade omkring det borgerlige CDU’s kanslerkandidat ved næste valg til Forbundsdagen.

 

Armin Laschet, hedder han. Han er i dag ministerpræsident i Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen. Laschet er kendt for sine politisk korrekte synspunkter.

 

Nu kritiseres hans delstatsregering for, at den vil lade en organisation ved navn Ditib få indflydelse på religionsundervisningen af muslimske skoleelever.

 

Ditib forsøger at fremstille sig selv som en moderat muslimsk organisation. Men organisationen er direkte underlagt den tyrkiske stats centrale religionsmyndighed, Diyanet.

 

Denne myndighed, som er præsident Erdogans forlængede arm, er stærkt islamistisk.

 

Armin Laschet lægger således op til, at tyrkiske islamister med ærkeislamisten Erdogan i toppen, skal have afgørende indflydelse på undervisningen i tyske skoler!

 

Laschet afviser at svare på kritiske spørgsmål om denne opsigtsvækkende beslutning. (BILD)

 

Det var slemt med Merkel, men det kan blive endnu værre

Dette forløb rejser en stor frygt for, hvor svagt og eftergivende Tyskland kan blive i forhold til islamismen, hvis Armin Laschet kommer til fadet.

 

Det var slemt nok med Angela Merkel. Men det kan blive endnu værre med Laschet.

 

Og det hjælper mildt sagt ikke, hvis partiet De Grønne skulle gå hen og får kanslerposten efter Merkel. Det er svært at slå Armin Laschet i uvidenhed om fundamentalistisk islam. Men De Grønne er et seriøst bud på at gøre det.

 

Tysklands politiske kaste har aldrig forstået islam. Tysklands politiske kaste vil ikke forstå islam. De fleste af dem vil være politisk korrekte ud i det ekstreme, hvilket selvfølgelig hænger sammen med landets frygtelige historie. Med Laschet når dette mønster nye højder.

 

Dette berører ikke Danmark direkte. Men det kan i høj grad svække mulighederne for at bekæmpe islamisering af Europa.

 

Indvandrerklaner tager magten i Sverige

Samtidig med, at vi ser denne udvikling hos vores store nabo i Syd, foregår der også en hastig islamisering af det svenske samfund i Nord.

 

Denne islamisering går hånd i hånd med fremvæksten af kolossalt magtfulde kriminelle indvandrerklaner fra ikke-vestlige lande.

 

En kommunal rapport fra storbyen Göteborg afslører, at familiebaserede bander har sat sig på magten i dele af byen (Berlingske).

 

Banderne har skabt ekstremt stærke islamiske parallelsamfund, som myndighederne slet ikke kan hamle op med.

 

De har kæmpemæssige indtægter fra deres kriminelle aktiviteter. Derudover inddriver de deres egen form for skatter, helt uden om staten. De har deres eget retssystem. De laver arrangerede (tvungne) ægteskaber, der skal give de sammenbragte familier en endnu større kontrol over byen.

 

Sverige sætter nu rekord i skuddrab

De svenske myndigheder gør en ihærdig indsats mod de ekstremt magtfulde kriminelle klaner, og de kan fremvise en række resultater.

 

Alligevel bevæger det svenske samfund sig som helhed i den absolut gale retning.

 

Den kriminalitetsforebyggende myndighed BRÅ har offentliggjort nye, dybt skræmmende tal for antallet af skuddrab i landet.

 

Så sent som i 2012 havde Sverige et af de lande i Europa, som havde det laveste antal skuddrab. I dag, fem år senere, ligger man helt i top.

 

I de fleste andre europæiske lande er der sket et fald i antallet af skuddrab. I Sverige er der sket en voldsom stigning til et niveau, der ligger langt over det europæiske gennemsnit. (Expressen)

 

Bag disse drab står i høj grad kriminelle indvandrerklaner. Et produkt af mange års politisk korrekte, naive og ekstremt slappe udlændingepolitik i landet.

 

Om natten bruger de våben – om dagen malker de det offentlige system

Også i Tyskland står kriminelle indvandrerklaner ekstremt stærkt.

 

Om aftenen og natten driver disse klaner penge ind med våben i hånd. Om dagen går klanmedlemmerne på socialkontoret for at malke det offentlige system.

 

Udviklingen i vores nabolande Sverige og Tyskland er stærkt skræmmende – både når det gælder islamisering og kriminalitet. Svage politikere har ladet denne udvikling køre.

 

Der er en meget reel risiko for, at denne udvikling vil smitte af på Danmark. Med mere islamisering og mere organiseret kriminalitet. Det er vigtigt, at vi i tide får den nødvendige debat om disse trusler.



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account