Den Korte Avis | I løbet af de sidste ti år er i alt 89 personer blevet dømt for gruppevoldtægt – blandt dem udlændinge registreret som danskere

Den Korte Avis | I løbet af de sidste ti år er i alt 89 personer blevet dømt for gruppevoldtægt – blandt dem udlændinge registreret som danskere


Vi har gang på gang her i avisen påpeget, at statistikker, der udelukkende bygger på statsborgerskab og ikke etnicitet, gradvist bliver mere og mere utroværdige.

 

Det skyldes Folketingets uddeling af danske statsborgerskaber.

 

Nu er der imidlertid kommet syn for sagen takket være et spørgsmål fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, til justitsminister Nick Hækkerup (S).

 

Peter Skaarup ville dels vide, hvor mange danskere og udlændinge, der i løbet af de sidste ti år er blevet dømt for gruppevoldtægt.

 

Dels ville han også have oplyst, hvor stor en del af de dømte var blevet danske statsborgere som følge af tildeling af statsborgerskab.

 

Ud af 89 dømte var de 59 registreret som danskere, men …

Af svaret fra Nick Hækkerup fremgår det, at ud af 89 dømte for 43 gruppevoldtægter var de 59 danske statsborgere.

 

I hvert fald på papiret. Af svaret fremgår det imidlertid også, at otte af de 59 dømte danskere havde fået deres danske statsborgerskab foræret af Folketinget.

 

Det drejer sig om tre tidlige statsløse, to tidligere afghanske statsborgere, en tidligere somalier, en tidligere tyrker og en tidligere iraker, som dermed ikke kunne udvises efter endt strafafsoning.

 

Og det stopper ikke her.

 

Nu vil Peter Skaarup i et opfølgende spørgsmål have at vide, hvor mange, der af af de dømte såkaldt danske statsborgere havde fået deres statsborgerskab foræret ved fødslen som børn af ikke-etniske danskere med et tildelt dansk statsborgerskab.

 

Otte udenlandske voldtægtsforbrydere slap for udvisning

Af opgørelsen fra justitsministeren fremgår det videre, at udover de otte udlændinge, der havde fået dansk statsborgerskab, slap yderligere otte for udvisning.

 

Tilsyneladende kører domstolene den praksis, at man ikke udviser personer med dobbelt statsborgerskab. Det kom blandt andet tre afghanere til gode, da de havde både afghansk og dansk statsborgerskab.

 

Hvad angår de øvrige, der slap for udvisning, blandt andre en somalier og to tyrkere, har de formentlig været beskyttet af reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til familieliv.

 

Hvis de i overvejende grad kun har familiemæssige tilknytninger til Danmark, er det som regel disse regler, der bruges for at forhindre udvisning.

 

I nogle tilfælde har de været tre og fire om voldtægten

I langt hovedparten af gruppevoldtægterne, har de været to om at voldtage hende.

 

Dertil kommer, at to af de personer, der er registreret som danske statsborgere, er blevet dømt for yderligere henholdsvis to og hele fire forhold.

 

I seks tilfælde er gruppevoldtægterne begået af tre mænd. Det drejer sig om otte mænd med registreret dansk statsborgerskab. Dertil kommer tre rumænere, tre irakere, tre eritreere plus én inder. De blev alle ni udvist bortset fra inderen.

 

Endelig er der to tilfælde, hvor de har været hele fire om voldtægten. I den ene sag er der tale registrerede som danske statsborgere.

 

I den anden drejer det sig om to mænd, der er registreret som danske statsborgere plus en syrer og en afghaner med dobbelt statsborgerskab. Kun syreren blev udvist.

 

Alt i alt blev 22 udlændinge udvist efter udstået straf, der for samtlige dømte i gennemsnit lå på omkring tre år i et spænd mellem den hårdeste dom på otte år og den laveste på et halvt år.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/reu/spm/100/svar/1828927/2480243/index.htm

 

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/UUI/spm/158/2505936/index.htm





Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!