Danmark: Tuesday, September 22, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 41
(2 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | I aften skal landsholdet knæle inden kampstart mod England – og Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter er begejstret


Når det danske landshold i Parken i aften skal møde England, vil landsholdet sammen med de engelske spillere knæle i dyb respekt for den voldelige organisation Black Lives Matter.

 

Den danske del af organisationen, Black Lives Matter Denmark, repræsenteres af Bwalya Sørensen, som under demonstrationer gennemfører et system, der minder om apartheid, hvor de sorte skal gå forrest og de hvide bagest.

 

Og Bwalya Sørensen er begejstret og har på organisationens facebook opslået DBU’s meddelelse om knæfaldet til støtte for kampen mod racisme med kommentaren ”What’s not to Like” efterfulgt af Blank Panter symbolet med de knyttede næver og en række hjerter.

 

I sin meddelelse bruger DBU i øvrigt også den knyttede næve.

 

DBU blev for nogle dage siden kritiseret for at støtte Black Lives Matter. Derefter meldte DBU ud, at det ikke var organisationen som sådan, de støttede. Det var kampen mod racisme generelt.

 

Men det har ikke stoppet kritikken. Kritikken er fortsat. Skal landsholdet så også støtte eller tage afstand mod andre mærkesager?

 

Og hvad med racisme og undertrykkelse i Qatar, hvor VM i fodbold skal finde sted? Det er hykleri, hvis fodboldlandsholdet ikke også knæler mod racisme, når de skal spille der, skriver blandt andre Mads Kastrup i EB.dk:

 

“For hvad med racismen og slaveriet i Qatar, Saudi Arabien og Mellemøsten? Har de selvsamme spillere tænkt sig at møde op i 2022 til VM i Qatar, hvis nye stadions er bygget af slavearbejdere fra Nepal og Indien, hvoraf flere tusind døde under arbejdet?”.

 

En maxistisk organisation, der blev stiftet medens Obama var USA’s præsident

I modsætning til, hvad en del vel tror, så er Black Lives Matter ikke et fænomen, der er opstået, efter at Donald J. Trump er blevet USA’s præsident.

 

Black Lives Matter blev stifter fire år efter, at Barack Obama den 20. januar 2009 flyttede ind i Det Hvide Hus som USA’s præsident.

 

Organisationen blev helt præcist stiftet den 13. juli 2013 som følge af, at en hvid mand blev frikendt for drabet på den 17-årige sorte dreng, Trayvon Martin.

 

På sin hjemmeside betegner Black Lives Matter blandt andet sig selv således:

 

”BlackLivesMatter blev grundlagt i 2013 som svar på frikendelse af Trayvon Martins morder. Black Lives Matter Foundation, Inc er en global organisation i USA, Storbritannien og Canada, hvis mission er at udrydde hvidt overherredømme og opbygge lokal magt til at gribe ind i vold påført sorte samfund af staten og dens vogtere. Ved at bekæmpe og imødegå voldshandlinger, skabe plads til sort fantasi og innovation og centrere sort glæde, vinder vi øjeblikkelige forbedringer i vores liv.”

 

I et interview i 2015 på TV-stationen The Real News lægger den ene af bevægelsens tre stiftere, Patrisse Cullors, ikke skjul på, at hun er stolt af den ”organisatoriske og marxistiske træning”, hun sammen med sine to medstiftere har gennemgået. (Se link til interviewet i bunden af artiklen).

 

Tilbage står, at USA’s første sorte præsident, Barack Obama og hans vicepræsident, Joe Biden, efter otte år ved magten ikke har kunnet løse problemerne, så nu hænger deres efterfølger, Donald J. Trump, for alvor på dem.

 

Læs en omfattende beskrivelse af Black Lives Matters her  og her

 

Og nu skal denne marxistiske kamporganisation hyldes med knæfald i Parken

DBU’s og landsholdets knæfald har for alvor sat sindene i kog, da landsholdet i lighed med Kongehuset fremfor alt har været det kit, der binder danskerne sammen uanset politiske og samfundsmæssige uenigheder.

 

Denne vigtige tradition har landsholdet med sine knæfald nu brudt og har degraderet sig selv til en værdipolitisk kamporganisation.

 

Således skriver journalisten og forfatteren, Søren Baastrup, i Avisen.dk blandt andet, at:

 

”En ting er, at det er besynderligt at støtte en kritisabel organisation, der er sat i forbindelse med både hærværk, optøjer og mord, som primært har fokus på et amerikansk problem og som herhjemme er repræsenteret ved den farverige, men noget kontroversielle Bwalya Sørensen – hende, der raceopdeler folk til demonstrationer og mener, at bestemte ord bør være forbeholdt folk med mørk hudfarve,” og fortsætter:

 

”Noget andet og endnu værre er, at knæleriet udstiller DBU og landsholdets gigantiske hykleri, og understreger, at de forkælede fodbolddrenge lever deres liv i et politisk korrekt Instagram-univers, hvor det er vigtigere at efterabe idolerne i Premier League end at kæmpe for en egentlig sag.”

 

SF er stolt over landsholdet – DF finder det problematisk

Befolkningens splittelse i forhold til landsholdet er kommet klart til udtryk på de sociale medier med udmeldinger som ”det er slut med at se landsholdsfodbold” på den ene side og ”stor ros til landsholdet for at tage stilling” på den anden.

 

Denne splittelse gør sig også gældende rent politisk med et begejstret SF og et betænkeligt og hovedrystende DF.

 

”Jeg bliver stolt over, at vi har et landshold, der laver sådan et statement og bakker op om en international bevægelse, der er imod diskrimination og racisme. Det er dejligt, at spillerne bruger deres position som rollemodeller,” siger således SF’s kultur- og idrætsordfører, Charlotte Broman, til BT.

 

Hos Dansk Folkeparti finder næstformand Morten Messerschmidt koblingen til Black Lives Matter betænkelig:

 

”Det er koblingen til Black Lives Matter, der er problematisk. I USA har der været eksempler på, at det er en aggressiv organisation, der har stået bag angreb på journalister og myndigheder,” siger Messerschmidt til BT og understreger:

 

”Danskere skal kunne se sig selv som en del af landsholdet, uanset om man er glad for Black Lives Matter eller ej.”

 

Men det er slut nu. Takket være DBU.

 

Se TV-interviewet med BLM-stifter Patrisse Cullors her:

https://www.youtube.com/watch?v=kCghDx5qN4s&feature=youtu.be&fbclid=IwAR1BJG-AGtGwYfHGZe8Qe0cEz8F5JANUvkb6E5mpITlie_cKVQ1d3nvc2gU

 

Link til BLM’s hjemmeside her:

https://blacklivesmatter.com/about/

 

Læs også:

https://www.avisen.dk/soeren-baastrup-landsholdets-idiotiske-knaefald_613714.aspx

 

https://www.bt.dk/fodbold/messerschmidt-langer-ud-efter-landsholdet

 



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account