Danmark: Friday, April 03, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 50
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
mere

Den Korte Avis | Haveliv: Skadedyr og svampesygdomme stortrives efter mild vinter

Rekordvarm og våd vinter har banet vejen for skadedyr og svampesygdomme, der er parate til at indtage Danmarks haver. Få haveekspertens råd til, hvordan du kommer havens utøj til livs.

 

Vinteren har slået varmerekorden og februar snuppede titlen som vådeste, siden DMI begyndte at måle i 1874. Mens mange af os er ved at være godt mættede med blæsende regnvejrsdage, har de milde og våde takter dog skabt et sandt slaraffenland for skadedyr og svampesygdomme, der står klar i startblokkene til at indtage de danske haver.

 

– En typisk dansk vinters lave temperaturer slår rigtig mange skadedyr og svampesporer ihjel, men årets fugtige vejr og usædvanligt høje temperaturer, har skånet både svampesygdomme og mange insekter – vi kommer til at opleve et regulært boom i lus og skadedyr. Og så snart temperaturerne begynder at stige, vækkes plagerne af deres dvale, siger Kamilla Høy, der er planteekspert hos Plantorama.

 

Kamilla Høy giver her sine tips til, hvordan du giver din have de bedste forudsætninger ovenpå den våde og varme vinter.

 

Gør haven ren

Rådne frugtrester, blade, grene og andre løvrester er i år væsentligt mere befængte med svampesygdomme end normalt, fordi der stort set ikke har været frost. Når forårsvarmen kommer, bliver svampesporerne vækket til live, og henover foråret eskalerer det til svampeangreb, hvis man lader stå til. Ryd derfor grundigt op i hele haven, og sørg for at fjerne gamle grene, nedfalden frugt og visne planter – fjern det hele, inden varmen får fat.

 

Gør haven modstandsdygtig

Skadedyr som for eksempel lus er svære at forebygge mod, og vi afhænger normalt af, at frost og kulde skal tage livet af dem. Det er ikke sket i år, og det kommer vi især til at mærke på roser og planter i stenfrugtsslægten, der blandt andet tæller diverse sorter af kirsebær, blommer, ferskener, mirabeller og slåen, som lusene ivrigt angriber. For at dæmme op mod de små skadedyr skal man holde sine planter sunde med gødning og god jord. Ligesom vi skal spise sundt for at opretholde et sundt immunsystem, har planter brug for næring, for at være modstandsdygtige.

 

Alliér dig med insekter og fugle

Selvom dine haveplanter er sunde og velnærede, kan det være en god idé at søge hjælp blandt havens fugle og andre insekter i kampen mod skadedyrene. Stauder, frugttræer og -buske har blomster med meget nektar, og det tiltrækker mange insekter og derfor også fugle, og begge er med til effektivt at holde lusebestanden i haven nede. Undgå en steril have, og prøv eventuelt at lave en allé, hvor der sås blandede blomsterfrø, der kan lokke dyrene til.

 

Vent med at slå græsset

Den varme og fugtige vinter har også givet ekstra meget mos i plænen, hvor græsset allerede er begyndt skyde i vejret. Uanset hvor fristende det er, må du ikke gå i krig med plæneklipperen endnu. Giv først en omgang organisk langtidsvirkende gødning, og vent cirka en måned inden du klipper. Så er græsset blevet styrket og er selv i stand til at fortrænge mosset.

 

PLANTORAMA PRESSEMEDDELELSE

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account