Danmark: Friday, September 10, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 49
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | Første danske stork med GPS overrasker stort


Den 19. juni fik hunstorken Michaelader er opvokset i storkereden i Gundsølille ved Roskilde, som den første danske stork i historien påsat en GPS-transmitter. Og efter i mange uger at have lavet flyvetræning, drog Michaela den 23. august afsted på sin rejse mod syd.

 

Dengang var forventningen, at hun formentlig ville sætte kursen mod Spanien, hvor et støt stigende antal storke overvintrer. Hun lagde da også ud i den retning, da hun allerede dagen efter afrejsen var vest for Lübeck. Men herefter ændrede hun retning.

 

”Michaela er formentlig kommet i selskab med en gruppe af storke der er såkaldte østtrækkere og har taget kurs mod sydøst. For efter Lübeck gik turen igennem det tidligere DDR, videre ind i Polen, Tjekkiet, Rumænien, Bulgarien og videre ind i Tyrkiet. Lørdag eftermiddag passerede hun over Marmarahavet lige vest for Istanbul og er dermed nået fra Europa til Asien på blot 13 dage” udtaler Jess Frederiksen fra Storkene.dk.

 

”Det er noget der virkelig overrasker os. Vi havde en klar formodning om, at afkommet fra storkeparret i Gundsølille, der oprindeligt stammer fra det skånske storkeprojekt og er stationære, ville tage den korte vestlige rute og overvintre i Spanien. Det ved vi nemlig, at mange af hendes søskende fra tidligere kuld har gjort, idet deres ringe er blevet aflæst dernede”.


Michaela ses her i den flok hun rejser med i Ziesar ved Magdeburg.
(Foto: Storchenhof Loburg)

 

Turen vil formentlig nu gå videre gennem Tyrkiet og ind i det krigshærgede Syrien, Libanon og videre til Israel, men hendes slutdestination kender vi først om 3-4 uger.

 

”I Libanon foregår der desværre en omfattende jagt på trækfugle, herunder også hvid stork.  Så når Michaela passerer Libanon, vil vi observere hende med tilbageholdt åndedræt”, siger Jess Frederiksen.

 

Jyske storke vil til Spanien

I Sønderjylland fik yderligere tre storke sat GPS på. Det drejer sig om to storke fra storkereden i Broderup samt en fra storkereden i Rens.

 

Også her viser der sig en mindre overraskelse. Storkene Simba og Findus fra reden i Broderup vil nemlig til Spanien. Det viser signalet fra GPS transmitterne på de to storke.

 

”Sandsynligheden for, at storkene fra disse storkereder, der har forældre af helt vild oprindelse, ville trække mod øst, var forholdsvis stor. Men de to storke befinder sig nu i hhv. Sydvestfrankrig (Simba) og tæt på grænsen til det sydlige Holland (Findus) og har dermed en klar retning mod den iberiske halvø”, siger Jess Frederiksen.

 

”Findus var dog ved at ende sine dage få kilometer syd for grænsen mellem Danmark og Tyskland, da han blev angrebet af en havørn og blev skadet. Han blev dog heldigvis indfanget og kom på en plejestation. Efter at være lappet sammen, blev han sat fri efter få dage”.

Findus (nr. 2 fra venstre) ses her på en eng i Erfde i Sydslesvig efter han var blevet
lappet sammen og sat fri.  (Foto: Stephan Struve)

 

Dyrt købt, men vigtig viden for fremtidens storke

En af storkene med GPS endte sine dage i en nærliggende gylletank sammen med søsteren. Det var de to ungstorke i Smedager, som desværre ikke var på vingerne længe før det gik galt. Men uden en GPS påmonteret havde man ifølge Jess Frederiksen ikke haft en jordisk chance for at vide at de to fugle var endt i en gylletank.

 

”Selv om det er en tragisk måde at omkomme på, har vi via GPS projektet nu fået en viden som vi fremtidigt vil kunne bruge til at redde liv med. Vi forestiller os faktisk, at flere sporløst forsvundne storke kan være havnet i den gylletank. Heldigvis kunne vi genbruge senderen, der har en værdi af 13.000 kroner, på en af storkene i Broderup” slutter Jess Frederiksen.

 

I skrivende stund er den sidste stork med GPS brudt op fra Rens i Sønderjylland. Der drejer sig om hanstorken Christian, der sammen med de to søskende samt forældrene, er draget mod syd. Deres retning kender vi dog først om et par dage.

 

GPS projektet, der er finansieret af Storkene.dk og den første af sin slags i Danmark, foregår i tæt samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum og vil fortsætte de næste 4-5 år, hvor endnu flere danske storke vil få påsat GPS transmittere.

 

Sådan kan man følge storkenes rejse mod syd:

På PC kan man følge storkene på Movebank.org
Klik her for for at komme på Movebank!

Her søger man på “White Stork Denmark” for at komme frem til de danske storke.

Ligeledes kan det anbefales at downloade den brugervenlige mobilapp  Animal Tracker. Efter man har hentet appen, skal man blot søge på storkenes navne for at se deres rute og daglige position.
Animal Tracker kan hentes her!

 

storkene.dk

 



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account