Danmark: Thursday, September 24, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 45
(3 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
mere


De rige lande i verden har indledt et heftigt kapløb om at sikre sig en kommende corona-vaccine til deres befolkninger.

 

For Danmarks vedkommende foregår dette kapløb via EU. Der er lagt op til et system, hvor EU sikrer sig forkøbsret til vaccine fra bestemte producenter. Denne vaccine skal så fordeles mellem medlemslandene efter befolkningstal.

 

Men EU halter bagefter i den globale kamp om at sikre sig vaccinen. Foreløbig bliver man overhalet af specielt USA, men også lande som Storbritannien og Canada.

 

Der er fare for, at EU i første omgang ikke får sikret sig aftaler om tilstrækkelige mængder vaccine. Det kan betyde, at vi også i Danmark kommer til at opleve mangel på vaccine i en første fase.

 

Hvem skal man satse på?

Indtil videre har ingen lande en vaccine, der er testet efter de internationale retningslinjer og klar til brug. Men der foregår en voldsom kamp om at sikre sig forkøbsrettigheder til vacciner, der tegner lovende.

 

Det er et vanskeligt terræn at manøvrere i. I øjeblikket er 34 vaccine-projekter kommet så langt, at de er parate til at blive testet på mennesker. Men ingen ved, hvem der kommer først med vaccinen.

 

For de lande, der skal købe vaccine, er det derfor svært at vurdere, hvilke producenter med hvilken vaccine, de skal satse på.

 

Det har fået meget store spillere, med USA i spidsen, til at satse på forkøbsaftaler med en stribe firmaer. Sådan at de ikke risikerer at hænge på den forkerte hest.

 

Det koster mange milliarder, men det giver betydelig sikkerhed for, at man vil have vaccine nok til rådighed – uanset hvem der vinder producenternes kamp om markedet.

 

Dermed har man sikret sig adgang til mængder af vaccine, der i nogle tilfælde er meget omfattende i forhold til befolkningstallet.

 

Vi står med sorteper

Men indtil videre står EU og dermed Danmark med sorteper i dette spil. Det kan i værste fald skabe ubehagelige situationer med mangel på vaccine.

 

For præsident Trump er det blevet et meget tungt slagvåben i den amerikanske valgkamp, at hver enkelt amerikaner skal have adgang til vaccine.

 

Den amerikanske regering har derfor lavet aftaler med en stribe store medicinalproducenter. Sådan at man kan have vaccine nok, uanset hvem der vinder slagsmålet om at komme først med en testet vaccine.

 

USA har på den måde allerede sikret sig 800 millioner doser vaccine. Det er en ordentlig mængde til en befolkning på 300 mio. mennesker.

 

Briterne er gået endnu længere for at sikre sig masser af vaccine. Man har sikret sig adgang til vaccine i et omfang, der svarer til fem doser vaccine til hver eneste brite!

 

EU halter derimod kraftigt bagud i dette kapløb. Paul Hudson, der er chef for medicinalkoncernen Sanofi, kommenterede denne situation råt og brutalt:

 

USA ville blive forsynet med vaccine først, fordi man her gik tidligt ind og satte penge i udviklingen af corona-medicinen. Smak!

 

Denne kommentar har skabt stor politisk opstandelse. Men det kan man jo ikke bruge til noget.

 

Hundeslagsmål

Europa har sovet i timen. Det risikerer også at ramme Danmark.

 

Også på anden vis har nogle lande erklæret sig villige til at begrænse virksomhedernes økonomiske risiko ved at udvikle en vaccine under stort tidspres. Man vil gå ind og dække en del af risikoen for, at noget går galt under produktudviklingen.

 

En talsmand for EU-Kommissionen taler om at udvikle vaccinen på 12-18 måneder i stedet for på ti år eller mere.

 

Det er EU, der forhandler forkøbsaftaler på plads på medlemslandenes vegne. Derefter beslutter det enkelte land, om det ønsker at bruge den pågældende vaccine. Den maksimale vaccine-mængde til det enkelte land afgøres af befolkningens størrelse.

 

Men de første forsyninger med corona-vaccine vil slet ikke række til, at alle EU-borgere fra starten kan få vaccinen. Her kan man forudse komplicerede forhandlinger og sikkert nogle regulære hundeslagsmål om, hvem der skal have hvor meget hvornår.

 

Foreløbig har EU kun fået en forkøbsaftaler med medicinalfirmaet Astra Zeneca. Den omfatter 300 millioner doser vaccine – med mulighed for at få yderligere 100 millioner doser. Men det er for lidt til EU’s 446 millioner borgere.

 

Indtil videre har EU klart tabt terræn i kampen for at sikre sig tilstrækkelige mængder vaccine. Det kan føre til, at der i en periode vil være mangel på vaccine.

 

Det er ikke særlig betryggende.

 

https://www.welt.de/wirtschaft/plus215182842/Kampf-gegen-Corona-Drei-Nationen-sichern-sich-einen-Impfstoff-und-haengen-Europa-ab.html



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account