Den Korte Avis | En muslimsk lærerstuderende klagede, fordi skole krævede, at hun gav hånd til mænd – Ligebehandlingsnævnets reaktion er en skandale

Den Korte Avis | En muslimsk lærerstuderende klagede, fordi skole krævede, at hun gav hånd til mænd – Ligebehandlingsnævnets reaktion er en skandale


En muslimsk kvindelig lærerstuderende kom i praktik på en skole. Her ville hun ikke give hånd til mænd. Derfor stoppede skolen praktikforløbet.

 

Det klagede den muslimske lærerstuderende over til Ligebehandlingsnævnet.

 

Nu har hun fået medhold og en erstatning på 25.000 kroner.

 

Danske værdier underkendes til fordel for religiøst bestemte regler

Danmark er et sekulært demokratisk samfund. Det vil sige, at offentlige institutioner og andre dele af samfundet ikke er styret af religiøse regler. Danmark er et folkeligt demokrati.

 

Et muslimsk samfund er derimod i høj grad styret af religiøse regler. Det er de regler, der står i koranen og andre religiøse skrifter.

 

Islam er en lovreligion.

 

De islamiske love og regler foreskriver, at kvinden er underlagt manden. I Koranen (sura 4:34) står der klart og tydeligt: “Mænd står over kvinder”. Kvinder må generelt ikke have kontakt til fremmede mænd. Det betyder for en del muslimske kvinder, at de ikke giver hånd til mænd.

 

Ligestillingsnævnets afgørelse indebærer, at man giver islamisk lov forrang for åndsfriheden i den danske folkeskole.

 

Eller for at sige det, som det er: Ligestillingsnævnet, der skulle bidrage til at forsvare dansk frihed og lighed, gør det modsatte: Man bidrager til at gøre den danske skole mere islamisk.

 

I takt med, at antallet af muslimer vokser i Danmark, vokser muslimers pres for at Danmark skal indrette sig på sådanne islamiske regler.

 

Nogle myndigheder prøver at stå fast på danske værdier om kvinders ligestilling og individers lige ret.

 

Men det er ofte svært. De kan tilmed bliver underkendt af en anden offentlig instans.

 

Det er netop sket i en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

 

Ligebehandlingsnævnet har underkendt en skole, der håndhævede danske værdier og kønnenes ligestilling.

 

Sagen handler om en skole, der stillede krav om, at en kvindelig muslimsk praktikant skulle give hånd til alle personer uanset deres køn.

 

Nævnet skriver i sin afgørelse:

 

“En kvindelig muslimsk lærerstuderende skulle i forbindelse med et praktikophold deltage i et velkomstmøde på den skole, hun havde fået tildelt som praktiksted.”

 

Den muslimske praktikant ville ikke give hånd til en mand

Nævnet skriver videre: “På velkomstmødet ønskede den kvindelige lærerstuderende af religiøse årsager ikke at give hånd til en mandlig praktikvejleder. Den kvindelige lærerstuderende hilste i stedet på den mandlige praktikvejleder ved at placere sin højre hånd på venstre bryst og bøje hovedet.

 

Efter velkomstmødet blev den kvindelige lærerstuderende indkaldt til møde på skolen.

 

Årsagen til mødet var, at den kvindelige lærerstuderende ikke havde ønsket at give hånd til den mandlige praktikvejleder ved velkomstmødet.

 

Det kunne lægges til grund, at skolen stillede som krav, at det var en betingelse for at fortsætte praktikforløbet, at den kvindelige lærerstuderende ville tilsidesætte sin religiøse overbevisning ved at give hånd til alle personer uanset deres køn.

 

Da den kvindelige lærerstuderende afviste dette, ophørte praktikforløbet med øjeblikkelig virkning.”

 

Praktikanens religion blev stillet ringere end andres, siger nævnet:

“Nævnet vurderede, at skolens krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle personer uanset deres køn, var et tilsyneladende neutralt krav, der ville stille personer med den kvindelige lærerstuderendes religiøse overbevisning ringere end andre.

 

Den kvindelige lærerstuderende havde herefter påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Det påhvilede herefter skolen at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.”

 

Derefter kommer nævnet ud i tragikomisk selvmodsigelse.

 

På den ene side siger nævnet, at det er ok at kræve, at man skal give hånd til alle

I afgørelsen står der:

“Nævnet vurderede, at skolens krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle personer uanset deres køn, var objektivt begrundet i det legitime formål at sikre ligebehandling mellem kønnene. Nævnet vurderede videre, at det var hensigtsmæssigt at stille krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle uanset deres køn.”

 

Men derefter skriver nævnet, at det ikke er nødvendigt at give hånd af hensyn til lærergerningen, som skolen siger

 

I afgørelsen står der:

 

“Nævnet vurderede imidlertid, at skolen ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at fastholde denne praksis over for den kvindelige lærerstuderende for at opnå formålet om at sikre ligebehandling.”

 

Allahs autoritet fik således lov til at trumfe den verdslige danske skoles autoritet.

 

Den kvindelige lærerstuderende fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse, der skønsmæssigt blev fastsat til 25.000 kr.

 

Det hænger overhovedet ikke sammen. Det islamiske påbud om, at kvinden ikke skal give hånd til mænd, bunder i, at kvinden tilhører sin mand (det kan også være faderen, broderen osv.).

 

Det handler altså ikke bare om, at kvinden ikke lige har lyst til at give hånd til mænd. Det handler om, at en korantro kvinde ikke give hånd til fremmede mænd.
Og sådan bliver de danske frihedsværdier med frihed og lighed undergravet.

 

De individbaserede værdier svækket, og de religiøse gruppebaserede værdier vinder frem.

 

Danske institutioner bliver islamiseret.





Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!