Danmark: Tuesday, May 11, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 41
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | Den ny voldskultur i Danmark: Politiet gjorde opsigtsvækkende fund på gaden og ville finde den rette ejermand – men han skulle ikke nyde noget af at melde sig


Engang var hittegods i Danmark noget med, at en eller anden havde glemt en kuffert eller tabt en pung. Men det var før, vi importerede en voldskultur fra Mellemøsten og andre fjerne regioner.

 

Nu om dage kan hittegods antage meget mere dramatiske former. Det vidner en politirapport fra Østjyllands Politi om. Den er fra i dag, lørdag den 24. april, og den handler om et fund gjort kl. 01.46 i Viby.

 

En politipatrulje bemærkede en mand, der løb fra en parkeringsplads, da han så politiet. Politifolkene fandt det lidt påfaldende, at manden stak af på en måde, og de besluttede at se lidt nærmere på området.

 

I første omgang fandt de to tilsyneladende stjålne scootere og en el-cykel.

 

Men det var først og fremmest det, der lå på el-cyklens lad, som fangede deres opmærksomhed.

 

Kulturberigelse med pistol og macheter

Dette var ikke hittegods af den gode gammeldags slags såsom en glemt kuffert eller en tabt pung. I stedet fandt betjentene en pistol med isat magasin samt 3 macheter!

 

En spændende illustration af den kulturberigelse, der har fundet sted i Danmark gennem de senere årtier.

 

Betjentene har indbragt de fundne ting på politistationen for nærmere undersøgelse, og for at se, om man kan finde frem til den rette ejermand til de fundne sager. Det gælder ikke mindst pistolen.

 

Ironiske politifolk

Men sjovt nok har ingen henvendt sig for at få disse stykker hittegods tilbage. Ingen har indfundet sig på stationen og sagt:  ”Jeg har desværre tabt mine macheter og min pistol på gaden – er de blevet indbragt hos jer?”

 

Østjyllands Politi skriver ellers med en betydelig ironi i politirapporten, at man vil ”se, om vi kan finde den rette ejer til de forskellige effekter”. Det lyder jo næsten som i de gode gamle dage, hvor man havde fundet en kuffert, der var glemt på rutebilstationen.

 

Men manden, der mistede sin pistol og sine macheter, har ikke meldt sig for at få udleveret hittegodset.

 

Politiet har ikke noget signalement af manden. Man opfordrer folk, der har befundet sig i området omkring kl. 2 om natten og måske set mistænkelige personer eller mistænkelige aktiviteter, til at henvende sig.

 

Men det kan vist godt komme til at holde hårdt med at finde ejermanden. Han er næppe typen, der gerne vil besøge en politistation og kramme ud med en tilståelse.

 

Til gengæld kunne han godt være typen, der gerne ville gøre noget grimt ved enhver, som fortalte noget til politiet.

 

Hit og hittegods

Ak, ja, de gode gamle dage, hvor hittegods var hittegods, og hvor folk søgte hjælp hos politiet for at finde deres tabte sager.

 

Nu render ’spændende’ typer fra en anden verden rundt i danske byer. De aner ikke, hvad ”hittegods” betyder.

 

Men de ved en masse om andre ting, der har at gøre med det engelsk-amerikanske ord ”hit”: at slå, skyde, overfalde, dræbe m.m.

 

Vi er blevet beriget af en voldskultur, som vi ikke kendte til, dengang hittegods bare var en kuffert, man havde glemt på rutebilstationen.



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account