Danmark: Friday, September 10, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 46
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | Debat i TV: Pia K. advarer mod at lade afghanerne blive – men S og V mener, at de nok skal blive integrerede


Skal de evakuerede afghanere blive i Danmark? Ja eller nej.

 

Blandt politikere er svaret både et ja og et nej. Det stod klart efter en debat i Deadline den 26. august (start 13:05).

 

Deadline

Værten var Jacob Rosenkrands og Pia Kjærsgaard (DF), Morten Dahlin (V) og Rasmus Stoklund (S) var gæster.

 

Aftenens omdrejningspunkter var særlov, særbehandling, nærområder, arbejde/ asyl, afghansk migrantstrøm og plusord.

 

Særlov

Når Folketinget åbner i oktober, vedtages en særlov, som giver de nyankomne 2 års opholdstilladelse. Der er allerede flertal for loven i Folketinget.

 

Kjærsgaard er stik imod særlove, som vi – med henvisning til palæstinenserloven – har meget dårlige erfaringer med. De – palæstinenserne – skulle aldrig have været i Danmark, og hun mener, at den nye særlov for afghanerne vil ramme os på et tidspunkt, når billederne fra alt det forfærdelige, der sker i øjeblikket, forsvinder.

 

Stoklund mener ikke, at denne særlov er sammenlignelig med palæstinenserloven, som han erkender – og er enig med Kjærsgaard i – har haft negative konsekvenser for det danske samfund.  Han har en forventning om, at det er nogle andre typer end dem, der blev omfattet af Palæstinenserloven.

 

Særbehandling

Mens Kjærsgaard ikke mente, at de evakuerede skal behandles anderledes end andre, var Stoklund af den opfattelse, at forskellen på tidligere migranter og de evakuerede er, at sidstnævnte har arbejdet i den danske ambassade eller for det danske militær. Så de har ikke en klassisk flygtningestatus, da de ikke er flygtninge. De kommer ind på en ny ordning, som bliver målrettet.

 

Der er bare det, at noget allerede er gået i fisk med den målretning:

 

En dansk-afghaner har fået syv familiemedlemmer med i et evakueringsfly til Danmark på trods af, at det var et brud på alle regler.

 

Dertil kommer 50 personer, som ifølge Udenrigsministeriet er kommet til Danmark fra Afghanistan uden at de var på den såkaldte dansker-liste.

 

Nærområder

Kjærsgaard ønskede, at de evakuerede skulle være blevet i nærområdet, og at man skulle have forhandlet om dette med Tyrkiet eller andre omkringliggende lande og have givet økonomisk bistand.

 

Dahlin er enig i, at vi skal derfor gøre alt for at hjælpe i nærområderne, også for at forhindre en migrantstrøm mod Europa.

 

Også Stoklund går også ind for, at man opnormerer nærområderne. Han oplyser, at det, der gik galt i Syrien, var, at efter at krigen i 2013 var brudt ud, blev vilkårene i nærområderne så dårlige, at flygtningestrømme begyndte at sætte sig i bevægelse. Hvis man havde brugt flere penge dengang, så havde man sikkert kunnet afværge den flygtningestrøm, der kom mod Europa. Betydning har det også, at der kommer andre signaler fra Tyskland denne gang.

 

Dertil kommer, at Danmark siden 2015 har vedtaget en række love, som stiller os i en bedre situation, hvis vi ser en strøm af flygtninge komme imod os.

 

Kjærsgaard indvendte, at det med at hjælpe i nærområderne havde hun hørt i 30 år. Der bliver hjulpet, men ikke i fuldt omfang. Hun er overbevist om, at vi vil komme til at se en lignende tilstrømning som i 2015.

 

Og hun tilføjede: Grækenland bygger mure, så vi kunne i det mindste lukke grænsen. Men det gør vi ikke. Vi sidder bare og snakker.

 

Arbejde eller asyl?

Både Dahlin og Stoklund var enige i, at de hurtigt skal i arbejde, i uddannelse og i skole, så snart særloven er på plads. De skal forsørge sig selv og deres familier og bidrage med det, de kan, da alternativet er, at skatteyderne skal forsørge dem i 2 år.

 

Ja, de skal formentlig end ikke bo ret længe på centrene og ”sidde og glo på væggene”, som integrationsminister Mattias Tesfaye siger. De skal bo ude i samfundet hurtigst muligt. Så nu er det om igen at rykke sammen eller ned ad boliglisten. Boligerne skal bruges i en bedre sags tjeneste.

 

Kjærsgaard var nok lidt loren over dette med ”hurtigt i arbejde”, da de hverken kan dansk eller kender noget til vores kultur. Og hvad kan de i det hele taget?

 

Tja, vi ved jo, at de kan engelsk, men det kan størstedelen af danskerne også, så det kan måske være lidt svært at leve af.

 

Værten spurgte, om de, der arbejder, skal have lettere ved at opnå permanent opholdstilladelse.

 

Det bekræftede Dahlin. Såfremt der er nogen, der lever op til de erhvervsordninger (side 30, bilag 1 – min tilføjelse), vi har. Så har de mulighed for at søge gennem disse ordninger.

 

Og så mente Stoklund, at der også kan være nogen, der vil søge asyl.

 

Jeg gætter på, det nok bliver det mest sandsynlige.

 

Videre spurgte værten, og om denne gruppe ville være lettere at integrere end f.eks. syriske flygtninge, fordi de har været i berøring med danskerne.

 

Kjærsgaard tror ikke på, at de evakuerede er mere interesseret i vores værdier, end man normalt er i Afghanistan.

 

I øvrigt et besynderligt spørgsmål. Vi har folk i Danmark, der er kommet fra klodens fjerneste egne. Mange har været her i 30-40-50 år, og en del af dem ”har været i berøring med danskerne”, uden at et har gjort den fjerneste forskel. De vil i dag, som den dag de kom hertil, blæse på vores værdier, kultur og traditioner. Det burde vel selv en journalist vide.

 

Afghansk asylstrøm

Værten nævnede, at udover de evakuerede afghanere, kunne der komme en ny asylstrøm med afghanere.

 

Han oplyste, at UK vil tage i alt 20.000 afghanere fordelt med 5.000 om året, og at Boris Johnson opfordrer til, at andre lande deltager i dette. Har vi også en moralsk forpligtelse til hjælpe flygtende afghanere?

 

Dahlin svarede, at vi skulle hjælpe, men det skulle ikke ske i Danmark. De 20.000 mennesker lyder måske nok af meget, men der er 40 millioner afghanere i Afghanistan, som måske også godt kunne tænke sig at komme til England.

 

Han tilføjede, at både Danmark og det europæiske fællesskab skal gøre alt for at undgå en situation som i 2015, hvor de migranter, der kom til Europa, har haft nogle rigtigt skidte konsekvenser for Danmark og det europæiske kontinent.

 

Enhedslisten mener, vi skal tage mindst 2.000. Partiet skal nok få sin lyst styret. Hvad i alverden skulle hindre migranterne i at komme over den danske ikke-eksisterende grænse?

 

Nødbremse

Det har Stoklund svar på. Hvis Dublin-ordningen bryder sammen (er den ikke det for lang tid siden?) så har vi nu en ”nødbremse”. Det skal vist nok forstås således, at vi har mulighed for at lukke af i lufthavne og ved færgeoverfarter.

 

Derudover også ”transportøransvar”, der betyder, at hvis nogen sender migranter ind over grænsen uden visum eller lignende, så kan de straffes. Så vi er klar, sagde Stoklund.

 

Har disse muligheder ikke hele tiden foreligget? Hvorfor i alverden er de så  ikke taget i brug noget før?

 

Plusord

Stoklund og Dahlins mest anvendte ord var:

 

Det er moralsk rigtigt at beskytte dem.

 

Vi har et særligt moralsk ansvar for den evakuerede gruppe.

 

Vi skal hjælpe dem, der har hjulpet os.

 

En fastslået fortælling

De, der har hjulpet Danmark. Dette er nu den fastslåede fortælling. Lur mig, om ikke den samme fortælling florerer overalt i de vesteuropæiske EU-lande: ”De, der har hjulpet os”.

 

Der er tale om folk, der har haft mulighed for at få et særdeles højtlønnet arbejde af den ene eller anden slags på de vestlige ambassader i Afghanistan. Afghanerne havde uden tvivl set skriften på væggen på et langt tidligere tidspunkt end de allierede styrker. Men de var udover lønnen blevet lovet en fremtid i et vestligt land. Så hvorfor skulle de dog ødelægge deres egne muligheder og oplyse militæret om det forestående angreb fra Taliban?

 

Fortællingen går ikke på, at Danmark og de øvrige allierede har hjulpet en del  afghanere til i en årrække at tjene en høj løn, at pigerne kom i skole, at kvinderne fik uddannelse og arbejde, at børnedødeligheden faldt, at hospitalerne fungerede, og at en relativ fred (så fredelig, som den nu kan blive i et muslimsk land) indfandt sig i landet. Samtidig har de allierede lande betalt med menneskeliv i kamp for  – hvad de troede – skulle blive et nogenlunde frit samfund.

 

Ugens clou

Og så endelig ugens clou. Under Kristendemokraternes pressemøde udtalte  Jens Rohde, at de evakuerede afghanere skal have permanent opholdstilladelse med det samme. Hvorfor?

 

Åbenbart fordi de har været så venlige at lade os transportere dem til Danmark. Dermed har de valgt Danmark til!

 

Den lader vi lige stå et øjeblik.



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account