Den Korte Avis | Danmarks befolkning ændrer sig – Over tusinde fik asyl i Danmark på blot elleve måneder, og det slutter ikke med dem

Den Korte Avis | Danmarks befolkning ændrer sig – Over tusinde fik asyl i Danmark på blot elleve måneder, og det slutter ikke med dem


Medens politikerne har travlt med at berolige hinanden og befolkningen med, at Danmark modtager rekord få asylansøgere, ser virkeligheden lidt anderledes ud.

 

Fakta er, at Danmark ved udgangen af 2021 vil have modtaget langt flere asylansøgere end i 2020.

 

Ligeledes er det et faktum, at der i 2021 formentlig vil blive udstedt dobbelt så mange opholdstilladelser til asylansøgere, som der blev i 2020.

 

Små to tusinde asylansøgere

Ved udgangen af november måned var antallet af asylansøgere nået op på 1.829 mod 1.515 i hele 2020.

 

Hvad angår 2021 mangler antallet af asylansøgere for december måned og vil først blive offentliggjort her slut på januar måned.

 

Baseret på tilstrømningen kan der imidlertid ikke herske megen tvivl om, at antallet af asylansøgere sidste år vil nå op på over de to tusinde.

 

Næsten fem hundrede afghanere

Blandt dem, der hidtil har søgt asyl i 2021, udgør afghanerne med 449 asylansøgere langt den største gruppe.

 

Næststørste gruppe asylansøgere var i de første elleve måneder i 2021 eritreerne med 357 ansøgere og syrerne med 288 asylansøgere

 

Antallet af afghanske asylansøgere tog især fart sidste på året, hvor alene 382 afghanere søgte asyl i månederne september, oktober og november.

 

Over et tusinde opholdstilladelser og flere på vej

Tilbage i 2020 blev der udstedt i alt 601 opholdstilladelser på asylområdet.

 

Det antal er nu godt på vej til at blive det dobbelte i 2021.

 

Her blev der alene i årets første elleve måneder udstedt i alt 1.089 opholdstilladelser til asylansøgere, og flere er på vej.

 

Ved udgangen af november manglede Udlændingestyrelsen således at behandle 538 asylansøgninger plus det ukendte antal, der er kommet til i løbet af december måned.

 

I 2021 har anerkendelsesprocenten ligget på 55. Det vil sige, at lidt over halvdelen af de asylansøgere, der fik deres ansøgning behandlet i 2021, har fået opholdstilladelse.

 

Fortsætter Udlændingestyrelsen i det tempo, vil antallet af opholdstilladelser i 2021 blive over det dobbelte af antallet i 2020, hvor der som nævnt blev givet 601 opholdstilladelser.

 

Mere end fem hundrede familiesammenføringer

En opholdstilladelse til en flygtning er ikke blot en enkelt opholdstilladelse, men åbner tværtimod for en ladeport af indvandrere fra især muslimske lande.

 

Det er jo fra de lande, flygtningene kommer.

 

I løbet af de første elleve måneder af 2021 blev der således givet tilladelse til ikke færre end 557 familiesammenføringer til flygtninge, der har fået opholdstilladelse.

 

Det drejer sig om i alt 340 ægtefæller med tilsammen 217 børn under femten år.

 

Og det løber op.

 

Alene gennem de sidste fem år fra 2016 plus de elleve måneder i 2021 blev der givet opholdstilladelse til i alt 15.174 flygtninge.

 

I samme periode er antallet af familiesammenføringer til flygtninge løbet op i 10.970 personer fordelt på 4.259 ægtefæller og 6.711 børn.

 

På den måde er de lidt over 15.000 flygtninge fra muslimske lande pludselig blevet til 26.000.

 

Og så er de børnefødsler, der som regel er en følge af ægtefællesammenføringen, endda ikke regnet med.

 

Så, jo – det løber op det hele og danskerne betaler.

 

Kilder til denne artikel:

https://us.dk/media/10481/hjemmeside-november-2021.pdf

 

https://www.statistikbanken.dk/20024 (Tabelkode: VAN66)





Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!