Danmark: Sunday, April 05, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 41
(3 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
mere

Den Korte Avis | Danmark går i spidsen med stramninger i forhold til corona – nu skal vi vise, hvad vi duer til

I går bragte Den Korte Avis en artikel om de tilsyneladende sensationelle resultater, som Kina har opnået i kampen mod corona-virus.

 

De kinesiske myndigheders totale svigt var ellers årsag til, at corona-epidemien kom ud af kontrol. Men så strammede man tøjlerne ganske kraftigt, og det har bragt antallet af smittede voldsomt ned.

 

Vi skrev i den forbindelse: ”Danmark skal ikke være Kina”. Her tænkte vi på de meget autoritære metoder, som de kinesiske myndigheder bruger. I Danmark har vi tradition for at værne om individets frihed.

 

Men vi skrev også:

 

”Åbenbart har Kinas autoritære og bastante metoder kastet nogle resultater af sig, som Europa foreløbig ikke har kunnet nå.”

 

Og vi føjede til:

 

”I Europa bliver problemerne ved med at vokse, og det er svært at se nogen ende på det (…) Set i bagklogskabens lys skulle man måske have lukket Danmark endnu mere af endnu tidligere og været gået skrappere til værks i forhold til smittefaren?”

 

Det er den vej, som den danske regering nu betræder – med fuld tilslutning fra Folketinget. Det fortjener stærk opbakning fra befolkningen.

 

Nu skal vi danskere vise, hvad vi duer til.

 

Mette Frederiksen: dramatisk stigning i smittede

På et bemærkelsesværdigt pressemøde i går gav Mette Frederiksen et usminket billede af situationens alvor i forbindelse med corona.

 

Hun henviste til, at Danmark på det seneste er blevet det land, der har oplevet den mest dramatiske stigning i antallet af nye smittede.

 

Med 514 smittede i går, var der tale om mere end en tidobling i forhold til i mandags.

 

Mette Frederiksen og sundhedseksperterne fastholder naturligvis, at vi fortsat skal værne os mod den smitte, som bringes til Danmark fra andre lande. Men hun slog samtidig fast:

 

”Vi har bevæget os videre mod den næste fase i epidemien. Hvor smitten ikke kun kommer fra dem, der har været ude at rejse. Men hvor vi også er begyndt at smitte hinanden i Danmark.”

 

Det giver os store problemer. Et af de vigtigste og simpleste svar på disse problemer lyder:

 

Vi skal så vidt muligt holde os på afstand fra alle, som kan have smitten i sig. Sundhedseksperter taler om at holde mindst 2 meters afstand til folk i det offentlige rum.

 

Vidtgående initiativer

På pressemødet bebudede Mette Frederiksen en række vidtgående initiativer, der skal sikre, at vi overholder dette i det daglige. Initiativer, som Folketingets andre partier bakker helhjertet op:

 

Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu.

 

Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud skal lukke.

 

Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde fredag og foreløbigt to uger. De skal så vidt muligt arbejde hjemmefra. Alle hjemsendte fra den offentlige sektor vil få løn.

 

Ifølge TV2 sendes også Folketingets medlemmer nu hjem.

 

Alle private arbejdsgivere opfordres kraftigt til, at flest mulige af deres medarbejdere arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie.

 

Alle skoler og dagtilbud lukkes fra på mandag og to uger frem.

 

Brugen af den kollektive trafik skal begrænses. Det skal sikres, at passagererne ikke står for tæt – den ændring er nu i fuld gang.

 

Myndighederne opfordrer nu til, at man ikke samler flere end 100 indendørs – før var tallet 1.000. Værtshuse, natklubber, diskoteker mv. holder lukket i en periode.

 

Alle sårbare borgere opfordres til at holde sig hjemme – dem, som corona kan ramme særlig hårdt.

 

Også rejsevejledningerne i forhold til udlandet skærpes nu. Regeringen overvejer muligheden for at indføre yderligere restriktioner ved indrejse til Danmark. For eksempel tvungen helbredsundersøgelse, før man må komme ind i landet.

 

Samfundssind

De nye initiativer vil gøre dagligdagen mere besværlig for en del mennesker og for en række virksomheder. Der stilles nye og større krav til os.

 

Nogle grupper for eksempel i sundheds- og ældresektoren vil blive udsat for hårde belastninger – og smitterisiko. De fortjener al den hjælp og opbakning, de kan få.

 

En række private virksomheder bliver stillet over for svære valg – blandt andet i forbindelse med at forhindre smittespredning.

 

Nogle af dem kan blive ramt hårdt på pengepungen, fordi de må lukke, eller fordi kunderne bliver væk. Nogle vælger af egen drift at lukke ned indtil videre – senest fitness-kæden Fitness World.

 

Mange privatpersoner kan få nye opgaver med at hjælpe familiemedlemmer, naboer og andre, der har svært ved selv at klare dagligdagens gøremål.

 

Regeringen og Folketinget er nu kommet med en række initiativer, som vi alle bør indrette os efter. Det handler ikke bare om, at vi gør, hvad vi bliver kostet til. Sådan foregår det ikke i Danmark.

 

Det handler om, at vi indser, at det er nødvendigt med en ekstraordinær indsats for at bekæmpe corona. Og det handler om at vise samfundssind.

 

Hamstring

Det er en alvorlig situation, vi er havnet i. Men den skulle gerne bringe det bedste op i os danskere.

 

Derfor er det sørgeligt at se TV-billeder af folk, hvis første  ”indsats” består i, at de hamstrer i butikkerne. Til trods for, at der skulle være rigeligt med varer til alle.

 

Man har blandt andet set unge mennesker stå på TV-skærmen og fnise, fordi de bare ser vild hamstring som en ”skideskæg oplevelse”. Men man kan vel håbe på, at den slags snart ebber ud.

 

Fælles front mod corona

Danmark er et frit land. Danmark skal være et frit land. Men hvis et frit land skal kunne klare sig i en alvorlig krisesituation, kræver det personlig ansvarlighed af alle.

 

Vi skal selv vise ansvarlighed – og vi skal forvente ansvarlighed af vores medborgere. Vi kan og skal komme igennem denne krise uden at miste den høje tillid til hinanden, som kendetegner det danske samfund.

 

Vi må gøre fælles front mod corona.

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account