Danmark: Saturday, September 26, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 46
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
mere


I fredags idømte Retten i Kolding en 18-årig mand fra Vollsmose i Odense 30 dages ubetinget fængsel for særligt hensynsløs kørsel.

 

Det, manden lavede, kan man roligt kalde for særligt hensynsløs kørsel. Man kan også kalde det for det totale vanvid. Forløbet er beskrevet i politirapporten fra Sydøstjyllands Politi.

 

183 km/t og overhalinger højre om

Situationen udspandt sig den 10. april i år. En motorcykelbetjent fik øje på en bil, der kørte ekstremt stærkt på Taulovmotorvejen ved Fredericia. Bilen blev ført af en 18-årig mand, og han havde en 18-årig medpassager på passagersædet foran i bilen.

 

Motorcykelbetjenten foretog en hastighedsmåling, der viste, at den 18-årige fører kørte med 183 km/t, selv om den tilladte hastighed på strækningen kun var 110 km/t.

 

Betjenten forsøgte at få manden fra Vollsmose til at standse. Men han fortsatte for fuld fart, og undervejs foretog han flere hasarderede overhalinger højre om på motorvejen.

 

Med én hånd på rattet og hovedet skjult i en trøje

Den 18-årige vanvidsbilist fortsatte over Lillebæltsbroen, hvor han pludselig foretog en kraftig opbremsning, hvorefter han fortsatte derudaf.

 

Motorcykelbetjenten besluttede sig så for at køre op på siden af den flygtende bil for at identificere bilisten. Men der mødte ham et helt vildt syn.

 

Anklager Bjørn Dahl Larsen fra Sydøstjyllands Politi fortæller:

 

”I et forsøg på at identificere bilisten kørte motorcykelbetjenten op på siden af bilen, men det fik den 18-årige til at slingre voldsomt.”

 

Grunden til denne voldsomme slingren var såmænd, at den 18-årige kun have én hånd på rattet trods den ekstreme fart. Med den anden hånd forsøgte han at gemme sit hoved i en trøje!

 

Betjenten har næppe troet sine egne øjne. Den unge vanvidsbilist satsede tilsyneladende på, at han kunne undslippe lovens lange arm ved at stikke hovedet i en trøje, mens bilen holdt en hastighed på 183 km/t.

 

Pludselig trak passageren håndbremsen

Så gik det tilsyneladende op for ham, at situationen var uholdbar, for ikke at sige fuldkommen absurd. Han valgte at dreje af på den første afkørselsrampe efter Lillebæltsbroen.

 

Men dermed var det ikke slut med den unge mands afsindige påfund. Han gjorde et nyt forsøg på at undgå sin straf – og det var endnu vildere.

 

Denne gang forsøgte han at give indtryk af, at det slet ikke var ham, der kørte bilen.

 

Mens bilen kørte af afkørselsrampen med en fart på 40 km/t, kravlede den 18-årige pludselig om på bagsædet, så bilen for et øjeblik var uden fører!!

 

Den unge mand på passagersædet kravlede over og overtog kørslen, men han måtte erkende, at de ikke kunne slippe væk – så trak han håndbremsen, hvilket medførte en rimelig brat opbremsning.

 

Passageren blev selv sigtet for at styre bilen fra passagersædet for en kort stund, og den sag vil blive behandlet selvstændigt senere hen.

 

Dommen

I retten forklarede den 18-årige fra Vollsmose, at han nægtede at have ført bilen. Den forklaring fandt retten dog utroværdig. På baggrund af motorcykelbetjentens forklaring blev vanvidsbilisten fundet skyldig i særlig hensynsløs kørsel.

 

Han blev idømt 30 dages ubetinget fængsel. Samtidig blev han frakendt førerretten ubetinget i 1 år. Den anvendte bil blev konfiskeret.

 

Den 18-årige modtog dommen.

 

Ligeglad med danskerne

Inden da havde han godt og grundigt fået demonstreret sin foragt for lov og ret i Danmark og sin ligegyldighed over for andre menneskers liv og førlighed.

 

Der var ikke gnist af samfundssind at spore hos ham. Og han forsøgte til det sidste at undslippe anholdelse og straf.

 

Denne mand bor i Danmark. Men han har ikke megen forbindelse til den kultur og de samfundsværdier, som det danske samfund bygger på.

 

Vanvidsbilisten fra Vollsmose synes simpelt hen at være ligeglad med sine danske medborgere. Han gør, hvad der passer ham.



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account