Danmark: Thursday, June 10, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 50
(3 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | Coronaen har skabt en historisk ny situation i dansk politik – den kommende tid vil vise, hvor store konsekvenserne bliver


Truslen fra corona daler, og derfor lægges der nu op til åbninger af samfundet efter den store nedlukninger. Danskerne ønsker det, og politikerne forhandler om det på Christiansborg.

 

Der er ingen tvivl om, at der vil komme nye åbninger ud af disse forhandlinger. Smittetallene viser, at der er plads til at lette på låget.

 

Men der er stadig grund til at bevare forsigtigheden, når der åbnes. Det ville være vanvittigt, hvis politisk overbud og dumdristighed rakte coronavirus så meget som en lillefinger på et tidspunkt, hvor det ganske klart går den rigtige vej i kampen mod den.

 

Dybtgående forandring af dansk politik

Formentlig vil regeringen og dens røde støttepartier kunne forhandle sig til rette med blå blok. Der vil måske være høje råb og store armsving undervejs, men alt taler for, at man kan finde en pragmatisk og besindig vej til at åbne det danske samfund noget mere.

 

De borgerlige partier vil proklamere enhver åbning som en sejr, og det er der ikke noget at sige til – sådan er spillet. Men under de heftige debatter om, hvad der lige skal åbnes hvornår og hvor meget, ligger en mere dybtgående forandring af dansk politik.

 

Hvis man skal sætte det på kort formel:

 

Mette Frederiksen arbejder målbevidst på at genskabe Socialdemokratiets rolle som det dominerende parti i dansk politik – et parti, der naturligt sidder på regeringsmagten.

 

Det er de blå partier naturligvis stærkt imod. Men de har under coronakrisen tabt nogle vigtige skridt i kampen om, hvem der fungerer som det politiske samlingspunkt for danskerne.

 

Fra Anders Fogh til Mette Frederiksen

Venstres Anders Fogh Rasmussen gennemførte et historisk magtskifte i dansk politik, da han sammen med Dansk Folkeparti skabte et blåt flertal i 2001.

 

Siden gik det ned ad bakke under Lars Løkke Rasmussen. Socialdemokratiet kom til magten for en enkelt valgperiode under Helle Thoning-Schmidt. Det var ikke nogen succes, men i 2019 fik Socialdemokratiet en ny chance, og Mette Frederiksen slog til.

 

Hun nøjedes ikke med at gribe magten. Hun udformede et nyt politisk projekt for Socialdemokratiet. Et projekt, der skulle gøre det muligt at vinde regeringsmagten – og beholde den for en længere tid. Her fik hun uventet ’hjælp’ fra den forfærdelige coronapandemi.

 

Udlændingepolitikken

I en international målestok har vi danskere et ekstremt stabilt samfund med en høj grad af tillid og tilfredshed i befolkningen.

 

For langt de fleste danskere er det helt afgørende at bevare denne situation. Derfor spiller sikkerhed og tryghed en helt central rolle i den politiske bevidsthed.

 

Alle større danske partier har fremhævet sig selv som garanter for sikkerhed og tryghed. Men ser man tilbage, er det forskellige former for sikkerhed og tryghed, de har lagt vægt på.

 

Socialdemokratiet har traditionelt lagt stor vægt på social sikkerhed gennem velfærd. De borgerlige har lagt stor vægt på sikkerhed gennem lov og orden og stærke nationalt forankrede værdier.

 

Anders Fogh skabte det store borgerlige gennembrud ved at åbne en ny dimension for debatten om sikkerhed og tryghed: Udlændingepolitikken kom i centrum med massiv folkelig opbakning. Den blev nu en helt afgørende faktor i dansk politik. Og den gav de borgerlige en længere periode ved magten.

 

Hardliner i kampen mod corona

Det lærte Mette Frederiksen af. Man kan altid diskutere, hvor langt hun og Socialdemokratiet har flyttet sig. Men de har klart bevæget sig i retning af en strammere linje i udlændingepolitikken og værdipolitikken.

 

Og så skete der det, som i den grad satte sikkerhed og tryghed i centrum for Mette Frederiksen: Danmark blev ramt af coronaen.

 

Mette Frederiksen markerede hurtigt, at hun var hardliner i kampen mod corona. Sikkerhed og tryghed fik første prioritet, og så måtte man for en tid lukke ned for en del af de økonomiske og sociale aktiviteter.

 

Den nye form for ’sikkerhedspolitik’ blev koblet sammen med den strammere S-kurs i udlændingepolitikken.

 

Mette F. står fortsat stærkt

Denne kombination har givet kraftigt øget opbakning til Socialdemokratiet, hvilket er fremgået klart af meningsmålingerne.

 

Socialdemokratiet står i dag til mere end dobbelt så mange vælgere som Venstre (Voxmeter). Og rød blok har et kæmpeforspring på næsten 10 procentpoints i forhold til blå blok.

 

Det er vel at mærke situationen, efter at de blå partier i den seneste tid har tordnet mod, at regeringen er for længe om at åbne det danske samfund.

 

Mange vælgere synes sikkert nok, at det gerne må gå lidt hurtigere med genåbningen – og nu er der jo også udsigt til, at man kan sætte mere fart på.

 

Men tilsyneladende beholder Mette Frederiksen og Socialdemokratiet en stor del af den nyvundne opbakning – trods ballade om udrejsecentre, IS-mødre, sexchikane, og hvad der ellers er.

 

Partiet ligger fortsat 4,6 procentpoints over det valgresultat, der gav det magten.

 

Det siger noget om, hvor vigtig den dagsorden er, der drejer sig om sikkerhed, tryghed og stærke værdier i udlændingepolitikken, er.

 

De blå partiers blindhed

Jo, danskernes længes efter genåbning af samfundet. Men det skal være en genåbning, hvor man ikke risikerer tilbagefald.

 

De vil ikke have en genåbning, hvor de føler sikkerheden og trygheden truet. De borgerlige partier har i for høj grad været blinde for, hvor meget denne sikkerhed betyder.

 

Derfor ser vi, at Socialdemokratiet stadig fører stort i meningsmålingerne – til trods for alle borgerlige anklager om, at man er for længe om at åbne.

 

De blå har foræret de røde en alt for stor og vigtig del af den offentlige debat. Og de har givet Socialdemokratiet en historisk chance for at profilere sig som partiet for sikkerhed og tryghed.

 

Fast grund under fødderne

Danmark skal åbnes. Det skulle kunne lade sig gøre. Statens Serum Institut forventer et kraftigt fald i antallet af smittede i løbet af få uger.

 

Men de fleste danskere ønsker stadig en velovervejet åbning, hvor man har tillid til, at der er fast grund under fødderne.

 

Hvis de blå partier ikke skaber denne sikkerhed, får de store vanskeligheder med at komme i offensiven.



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account