Danske vindmøller står stille, når det blæser: Det er tyskernes skyld

Danske vindmøller står stille, når det blæser: Det er tyskernes skyld


Klima: Trætoppene slår fra side til side, og cyklisterne må holde godt fat i styret, MENS de tramper derudaf. Det er en typisk blæsende vinterdag i Danmark.

Måske har du på netop sådan en dag undret dig, når du så ser vindmøller, der ikke spinner lystigt rundt, når vejret ellers lige er til det?

Noget, som ikke er et sjældent syn i Danmark. Det viser nye tal fra Energinet, der er den statslig virksomhed, der ejer det danske elnet. I alt producerede danske vindmøller 3,7 procent mindre strøm, end de kunne have gjort i 2021, simpelthen fordi møllerne stod stille, selv om der var vind nok.

– Det sker i stort og stigende omfang. Vores tal viser, at tendensen til at møllerne står stille i blæsevejr steg med 12 procent alene fra 2021 til 2022, fortæller Johannes Bruun, der er afdelingsleder med ansvar for elmarkedet i Energinet.

Det er skidt nyt for klimaet, for hvis vi ikke bruger vinden, når den er der – ja, så er den spildt.

Derfor har Energinet foreslået en ny markedsmetode, de mener kan reducere mængden af stillestående møller.

Vi kan stå i en situation, hvor vi brænder mere kul af, fordi vi ikke får produceret grøn vindenergi, når muligheden er der.

Johannes Bruun, Energinet

Men forslaget får dog langt fra opbakning fra Wind Denmark, der repræsenterer de danske vindmølle-ejere. Her mener man, at det kan være både skidt for klima, den grønne omstilling og dansk økonomi, hvis det godkendes.

Men før vi kommer til det debatterede forslag, skal vi lige forstå, hvorfor danske vindmøller overhovedet står stille, selv om der er vind nok.

Det er tyskernes skyld

Johannes Bruun forklarer, at der kan være to grunde til, at møller står stille.

– Enten er det fordi elprisen er meget lav eller endda negativ, eller også er det fordi tyskerne betaler for at danske vindmøller bliver slukket.

Begge dele kan nok lyde helt fjollet, hvis man ikke er elmarkeds-ekspert, men der er mening med galskaben, forsikrer Johannes Bruun.

– Prisen kan gå mod nul, når der er rigtig meget vind. Problemet er, at strømmen ikke rigtig kan lagres, så der skal produceres ret præcist lige så meget, som der skal bruges.

Så meget vind fører til for meget strøm, der får prisen til at dale. Når den bliver tilpas lav eller ligefrem negativ, vil visse vindmølleproducenter altså lukke møllerne, simpelthen fordi det ikke kan betale sig at producere til den pris.

Men markedskræfter er kun en mindre del af forklaringen. Vi skal syd for grænsen for at finde hovedforklaringen.

Vindmøller leverer

43,6 procent af det danske elforbrug blev i 2021 dækket af energi fra vindmøller. Året før lå tallet på 46,5 procent. Nedgangen skyldes, at 2021 var et usædvanligt stille vindår herhjemme.

Til sammenligning blev 3,6 procent af elforbruget i Danmark dækket af solenergi i 2021.

Bag tallene gemmer sig store variationer. På vindfyldte dage kan Danmarks samlede land- og havmøller producere langt mere energi, end der forbruges i Danmark. Andre dage må der i høj grad suppleres med mindre grønne – endog sorte – energikilder.

Når det blæser i Danmark, blæser det nemlig som oftest også i Nordtyskland. Og så er der pludselig rigtig meget strøm i overskud i de nordtyske system.

– Det tyske elnet er ikke udbygget tilstrækkeligt. Så når det blæser i Nordtyskland, kan strømmen ikke flyttes hurtigt nok sydover mod forbrugerne i Sydtyskland. Så hobes strømmen op, og for at udligne dette, slukkes møller i Danmark.

Det kan måske virke mærkeligt, at tyskerne ikke blot slukker egne møller, når systemet er fyldt.

– Der er forfærdelig mange mellemregninger i det her – men kort sagt, så betyder tysk lovgivning, at det er billigere for tyske producenter at betale danske producenter for at slukke end selv at gøre det, siger Johannes Bruun fra Energinet.

Vi tjener fedt på det

Reguleringsordningen er rent økonomisk favorabel for de danske vindmølleejere. For når der er meget vind, falder prisen for el, og så er det noget sjovere at slukke for møllen og få penge af tyskerne, end at producere med underskud.

I 2021 fik de danske vindmølleejere således i omegnen 300 millioner kroner ud af ordningen, fortæller Johannes Bruun.

En ting er økonomien. Men hvad med klimaet, hvad betyder det at vi ikke udnytter de grønne energikilder fuldt ud?

– Vi kan stå i en situation, hvor vi brænder mere kul  eller gas af, fordi vi ikke får produceret grøn vindenergi, når muligheden er der, vurderer Johannes Bruun og fortsætter.

– Og helt sikkert er det, at vi jo går glip af noget grønt strøm, når møllerne slukkes.

Nyt forslag skal minimere problemet

Dermed er vi tilbage til forslaget, som Energinet netop nu har til høring ved Forsyningstilsynet. Kort sagt går det ud på at gøre det muligt at reducere produktionen andre steder end hos de danske vindmøller, når vinden suser i Nordtyskland.

– Vi vil gerne udvide dette marked fra at være udelukkende dansk til at være et nordisk marked. Så vil må man forvente, at nedlukningerne især vil ske i de norske vandkraftværker. Og her kan energien faktisk lagres, fordi vandet oftest kan gemmes på den anden side af værket, til at vi får brug for strømmen. Og så kan sluserne åbnes igen.

Men den idé er det ikke alle, der er lige begejstret for. Hos Wind Danmark, som er en brancheorganisation for danske vindmølleejere, er man – mildt sagt – kritisk. Det fortæller elmarkedschef Søren Klinge.

– Energinets forslag bekymrer os af flere grunde. I sidste ende kan det betyde højere CO2-udledning, ikke lavere. Derudover mener vi, at det vil være konkurrenceforvridende og i strid med lovgivningen på området.

Branchen er kritisk

Det bliver unægtelig lidt kompliceret, hvad Wind Denmarks bekymringer helt konkret går på, fordi et forslag som det fra Energinet vil påvirke mange dele af det danske og internationale energimarked.

Af hensyn til både økonomi og klima er vi grundlæggende modstandere af forslaget.

Søren Klinge, Wind Denmark

Men en af Wind Denmarks bekymringer er, at vandkraftværkerne i blandt andet Norge ikke kan “gemme” den grønne strøm i så stort et omfang, som Energinet forventer. Det vil betyde, at vi har samme tab af grøn energi som i dag, blot at det er flyttet fra danske vindmøller til norsk vandkraft.

Og så står det jo lige i det overordnede klimaregnskab.

Hvis danske vindmølleejere så samtidig ikke kan tjene på at lade møllerne stå stille, men skal sælge strømmen til lave priser, så bliver deres forretning unægtelig mindre attraktiv.

Det kan i yderste konsekvens føre til, at færre ønsker at bygge vindmøller i Danmark.

Men oven i det kan forslaget også få den danske CO2-udledning til at stige med omkring 0,7 millioner ton om året på grund af en slags dominoeffekter i fjernvarmeproduktionen og at danske konventionelle kraftværker også vil have mindre incitament til at skrue produktionen helt i bund, når vinden blæser i Tyskland. For ligesom vindmøllerne kan de også få penge gennem aftalen med Tyskland.

– Så af hensyn til både økonomi og klima er vi grundlæggende modstandere af forslaget, fastslår Søren Klinge fra Wind Danmark.

Tyskland skal have styr på nettet

Men hvad mener Wind Danmark så at der kan gøres for at få det fulde potentiale ud af den danske vindenergi?

– For det første er det kun få procent, der bruges til balancering af det tyske elnet. For det andet er det jo især i Tyskland, at problemet kan løses: De skal have udbygget deres elnet, så flere i Sydtyskland kan få grøn energi fra nord, vurderer Søren Klinge og tilføjer.

– Det har EU også presset på for at de får gjort. Men desværre ikke nok, da der ikke er en klar forventning om, hvornår problemerne i Tyskland er løst.

I Danmark kan vi dog også gøre mere end vi gør i dag. Dels skal vi have endnu større gang i elektrificeringen, således at der kan bruges mere strøm på hjemmemarkedet, og i det lange løb skal vi have flere af de såkaldte Power-to-X anlæg, der er i stand til at omdanne overskydende strøm til brint, der dernæst kan lagres eller laves til flydende brændstof, vurderer Søren Klinge fra Wind Danmark.

– Men før Power-to-X for alvor har betydning for det store regnestykke, skal det virkelig skaleres op, medgiver Søren Klinge.

Forslaget fra Energinet er i høring hos Forsyningstilsynet med svarfrist den 7. februar. Energinet håber på at få godkendelse og implementere inden udgangen af 2022.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!