Claus Hjort sigtet for at røbe eller videregive statshemmeligheder

Claus Hjort sigtet for at røbe eller videregive statshemmeligheder


Den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) oplyser fredag, at han er blevet sigtet for at røbe eller videregive statshemmeligheder

Konkret er han sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 109.

– Jeg kan bekræfte, jeg er sigtet efter straffelovens paragraf 109 for at have overtrådt grænserne for min ytringsfrihed, siger Claus Hjort Frederiksen i en skriftlig meddelelse.

– Jeg har ytret mig som folketingsmedlem om en politisk sag, og jeg har ikke yderligere at tilføje for nuværende.

– Men jeg kunne aldrig drømme om at foretage mig noget, som kunne gøre skade på Danmark eller Danmarks interesser.

Paragraf 109 i straffeloven handler om at røbe eller videregive “meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet.”

Paragraffen har en strafferamme på 12 års fængsel. Hvis handlingen er foretaget uagtsomt, er der tale om op til tre års fængsel eller bødestraf.

Det er ikke en paragraf, der bruges ofte i Danmark.

Men for nylig har den alligevel været nævnt en del, som følge af en sag om anholdelsen af den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, er nemlig også sigtet efter samme paragraf. Han nægter sig skyldig. Det er ikke oplyst, hvad sagen mod ham handler om.

Men i forskellige medier kunne man torsdag læse mindst tre juraprofessorer vurdere, at Claus Hjort Frederiksen måske også kunne blive sigtet, hvis der er tale om en sag om et overvågningssamarbejde med USA.

Det samarbejde har Claus Hjort Frederiksen ved flere lejligheder bekræftet.

Senest i et interview i programmet “Lippert” på TV 2 News i december.

– Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, og ellers må jeg risikere fængselsstraf, men jeg har i hvert fald været med til at orientere om, at den aftale fandtes, sagde Hjort Frederiksen blandt andet med henvisning til et overvågningssamarbejde mellem Danmark og den amerikanske sikkerhedstjeneste, National Security Agency (NSA).

Det er dog uvist, om det netop er de citater, som Venstre-manden er sigtet for.

Han har oplyst, at han ikke genopstiller ved næste valg. Det gjorde han for en uge siden.

Forsvarsministeriet ønsker ikke at kommentere sigtelsen af Claus Hjort Frederiksen.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!