Danmark: Tuesday, February 23, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 46
(2 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Chok: Ellemann-Jensen færdiggør sætning uden at nævne udsendelse som soldat


Foto: Folketinget.dk

Alvorlig fejl, at Venstres formand købte fastelavnsboller i Birkerød uden at nævne sin udsendelse til Bosnien, vurderer politisk kommentator.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, glemte i forbindelse med et indkøb af fastelavnsboller i en lokal bagerforretning i Birkerød at nævne, at han var været udsendt som soldat i Bosnien.

I stedet sagde Ellemann-Jensen blot: “Må jeg bede om to fastelavnsboller, tak?”. Det oplyser flere anonyme kilder med indgående kendskab til episoden til RokokoPosten.

Jakob Ellemann-Jensen var i perioden 1999-2000 udsendt som kaptajn i den danske bataljon i Bosnien, og det er afgørende for formanden at gøre opmærksom på det, hver gang muligheden opstår. Derfor er sagen et problem for Ellemann og Venstre, vurderer politisk kommentator Søs Marie Serup, der tidligere har været pressechef i partiet.

Mette Frederiksen har aldrig været i Bosnien
“For nogle vil det sikkert virke ligegyldigt, at man ikke nævner en udsendelse for 20 år siden, når man bestiller fastelavnsboller. Men for Jakob Ellemann-Jensen er det en alvorlig fejl. Det er sådan, han viser, at han er en modig, men også almindelig mand,” siger den politiske kommentator.

“Man skal huske på, at Ellemann-Jensens udsendelse i Bosnien er et af de vigtigste argumenter for, at han vil være en bedre statsminister end Mette Frederiksen, der som bekendt aldrig har været udsendt i Bosnien,” slutter Søs Marie Serup, der dog ikke kan afvise, at Mette Frederiksen har været i Bosnien i andre sammenhænge, for eksempel på ferie eller i forbindelse med et statsbesøg.

Sophie Løhde: Jakob har været i Bosnien
Sagen kommer på det værst tænkelige tidspunkt for Venstre, der er plaget af dårlige meningsmålinger, en rigsretssag, der har fået den tidligere næstformand Inger Støjberg til at forlade partiet, og kritik af Venstres manglende stillingtagen til sagen om hjælpepakker til indbrudstyve.

Over for RokokoPosten afviser Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, dog, at det er et problem, at hendes formand har glemt at fortælle om sin udstationering.

“Jeg tror godt, at folk ved, at Jakob har været i Bosnien. Så selvom han ved en enkelt lejlighed ikke har sagt, at han har været i Bosnien, så har han jo været i Bosnien. Dengang han var soldat. Nede i Bosnien. Der har Mette Frederiksen aldrig været. Altså i Bosnien. Det er nok derfor, hun er så magtfuldkommen. Fordi hun ikke har været i Bosnien. Ligesom Jakob, der har været udsendt i Bosnien,” siger Sophie Løhde til RokokoPosten.



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account