Danmark: Friday, July 09, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 45
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Foto: Hallgerd, Bigstock


Foto: Hallgerd, Bigstock

Det er vigtigt at lære små børn at bruge mange timer dagligt foran fjernsynet. Ellers risikerer man, at de ikke gider sociale medier, når de bliver større, skriver RokokoPosten i sit svar til en læser, hvis barn ikke gider at se TV.

Kære RokokoPosten

Jeg har en datter på otte år, som jeg selvfølgelig elsker højt. Der er bare det, at hun er ret gammelklog i det. Når vi andre sidder og ser TV, melder hun sig ud af fællesskabet og sætter sig bare til at læse en bog.

Hun har aldrig gidet at se hverken børne-TV eller familieprogrammer. Vi har prøvet at sidde sammen med hende, så vi kan tale om det, vi ser. Vi har talt om spændende TV-programmer, som vi andre godt kan lide at se. Vi har købt legetøj til hende, som er inspireret af TV-programmer, ja, endda bøger, som er baseret på Disney-film. Intet af det har hjulpet. Hun læser bøgerne og kan godt lide nogle af Disney-figurerne, men hun gider ikke se dem i fjernsynet.

Vi har prøvet at få hende testet for ADHD, men hendes lærer siger, at hun altid er opmærksom i timerne, og hun har heller ikke svært ved at fordybe sig i bøger eller andre ting. Det er kun fjernsynet, hun ikke gider.

Hvad skal vi gøre?

Venlig hilsen
Tanja fra Viborg

Kære Tanja

Det er godt, at du endelig har taget dig sammen til at skrive til os. Din datter er otte år, og der er kun ganske få år til, at hun skal kunne sidde med næsen i mobilen konstant. At kunne se TV i timevis hver dag er en vigtig forudsætning for at udvikle sig hensigtsmæssigt i forhold til brug af andre skærme senere, og som otteårig bør man allerede mestre kunsten.

Du må dog ikke fortvivle. Det handler om at tænke kreativt og møde din datter, hvor hun er. Du nævner en række eksempler på ting, I allerede har forsøgt, og det er også gode forslag, som virker i rigtig mange tilfælde.

Din datter kan godt lide at læse, siger du. Men du nævner ikke noget om, at du har forsøgt at få hende til at se tekst-TV. Måske er det, fordi du har glemt, at det findes, men måske er det lige netop er det, der skal til for at vænne hende til at sidde foran skærmen. Sørg for, at der er et spændende program på sendefladen imens, fx noget Disney, som hun godt kan lide, for så vil hendes underbevidsthed helt automatisk skærpe hendes nysgerrighed og interesse. Senere kan du bruge den funktion, hvor tekst-TV vises hen over udsendelsen, så hun stille og roligt vænnes til at se TV i stedet for at læse.

Held og lykke!

Venlig hilsen
RokokoPosten



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account