BREAKING! 24-årig kvinde fundet død i bil  kæreste sigtet for drab

BREAKING! 24-årig kvinde fundet død i bil  kæreste sigtet for drab


En 24-årig kvinde er mandag fundet død i en bil i vandet ved Amager Strandpark. Københavns Politi behandler dødsfaldet som mistænkeligt og har anholdt kvindens kæreste og sigtet ham for drab.

Den døde kvinde, som mandag blev fundet i en bil ved Amager Strandpark, er en 24-årig kvinde, som søndag nat blev meldt savnet. Kvindens pårørende er underrettet.

Det er for tidligt at sige noget om dødsårsag, men Københavns Politi behandler det som mistænkeligt.

”Vi har anholdt afdødes kæreste i forbindelse med sagen og sigtet ham for drab. Men det er endnu for tidligt at gå i nærmere detaljer omkring sagens omstændigheder, da der er behov for yderligere efterforskning,” siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Brian Belling.

Den anholdte er en 24-årig mand.

Det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt den 24-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør. På nuværende tidspunkt har Københavns Politi ikke yderligere oplysninger.





Source link