Børn kopierer deres forældre: Kontanthjælp og fattigdom går i arv

Børn kopierer deres forældre: Kontanthjælp og fattigdom går i arv


Kontanthjælp: Hvis dine forældre er på kontanthjælp, er der stor sandsynlighed for, at du selv ender på offentlig forsørgelse eller blandt landets fattigste.

Det understreger nye tal, som Avisen Danmark har modtaget fra nogle af landets største kommuner, samt en ny analyse om børns evne til at bryde den sociale arv.

Avisen Danmark kunne i går fortælle, at 45.000 unge 15-24-årige er uden job eller uddannelse, alt imens arbejdsmarkedet mangler at få besat rekordmange ledige stillinger. Nu viser nye tal fra tre af landets største kommuner, at nogle af de selvsamme unge oftere har forældre på offentlig forsørgelse end deres jævnaldrende har.

I Odense, Esbjerg og Aarhus Kommuner har omkring halvdelen af unge på uddannelseshjælp mindst én forælder i samme kommune, der er på offentlig forsørgelse. Helt konkret gælder det henholdsvis 59, 49 og 44 procent af de unge. Det er markant flere end deres jævnaldrende i kommunerne, viser opgørelserne, som kommunerne har lavet for Avisen Danmark.

Er normen blandt forældrene ikke at være i beskæftigelse, så kopieres det til en vis grad af børnene.

Martin D. Munk, professor, Aalborg Universitet

Det har ikke været muligt at få tal fra Københavns og Aalborg Kommuner, og opgørelsen fra Odense, Esbjerg og Aarhus Kommuner er behæftet med usikkerhed, da der ikke findes baggrundsdata om forældrene for en stor del af kommunernes unge.

På trods af forbeholdene illustrerer tallene en tydelig tendens, mener Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

– Det er jo enormt høje tal. Når man forholder det til den samlede andel af den voksne danske befolkning, tyder det på en stor overrepræsentation, siger hun.

Social arv

Samtidig viser en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos, at børn fra fattige familier uden for arbejdsmarkedet ofte har svært ved at bryde ud af fattigdom. Undersøgelsen er baseret på tal fra Danmarks Statistik og viser, at hvis forældrene er blandt de 20 procent lavest lønnede, er der 32 procent sandsynlighed for, at børnene ender i samme kategori, når de bliver voksne.

Derudover viser undersøgelsen, hvordan risikoen er særligt stor for børn af kontanthjælpsmodtagere.

Martin D. Munk, der forsker i social arv på Aarhus Universitet, mener, at undersøgelsen og de nye tal fra kommunerne understreger det, som forskere allerede er bredt enige om: Er dine forældre på kontanthjælp, er der større risiko for selv at ende på kontanthjælp.

– Er normen blandt forældrene ikke at være i beskæftigelse, så kopieres det i en vis grad af børnene. Det ved vi fra flere undersøgelser, siger Martin D. Munk, der bakkes op af professor Noemi Katznelson fra Aalborg Universitet.

Ikke kun økonomi

Det er dog ikke alene forældrenes status som kontanthjælpsmodtager, som ofte sender børnene på overførselsindkomst, når de selv bliver voksne.

Gruppen af danskere på kontanthjælp er eksempelvis også kendetegnet ved at have et dårligere helbred, både psykisk og fysisk, og er præget af en række andre sociale problemer såsom skilsmisse, boligmangel og begrænset uddannelse, fortæller Martin D. Munk.

– Men kommer man i job, bliver de sundhedsmæssige og sociale problemer typisk mindre.

– Der er ingen tvivl om, at i det store hele har det enormt stor betydning for forældrene selv og for børnene, at forældrene er i job, siger Martin D. Munk.

Avisen Danmark har de seneste dage beskrevet, hvordan anbefalingerne til et nyt kontanthjælpssystem møder kritik for ikke at få nok kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Selv om beskæftigelsen er tårnhøj, er der fortsat 14.000 jobparate på kontanthjælp, alt imens virksomhederne har rekordmange ledige stillinger, som de ikke kan få besat.

Oplægget til et nyt kontanthjælpssystem får omvendt flere børn ud af fattigdom ved blandt andet at hæve ydelserne for børnefamilier. Men det mindsker gevinsten ved at tage et arbejde, og det får Dansk Arbejdsgiverforening og Cepos til at kræve, at man ikke lytter til eksperterne fra Ydelseskommissionen, der vil hæve ydelserne for en række børnefamilier.

– Derfor er det vigtigt at have det langsigtede perspektiv, når man forhandler om en kontanthjælpsreform, siger Mads Lundby Hansen, vicedirektør og cheføkonom i Cepos.

Omvendt vurderer arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet, at den stigning i ydelserne for blandt andet børnefamilier, som der er lagt op til, vil have en meget lille negativ effekt på beskæftigelsen.

Og Børns Vilkår mener, at der er brug for at hæve ydelserne for at få flere børn ud af fattigdom, så de kan bryde den sociale arv.

Martin D. Munk kalder diskussionen for “et kapløb mellem to onder”.

– Hvis man vokser op i fattigdom, har det også en negativ effekt. Mange er heldigvis kun kortvarigt i fattigdom på grund af sociale begivenheder eller tab af job, men den langvarige fattigdom har en relativt stor negativ effekt for børnene på flere parametre – også deres muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet, siger han.

Gulerod frem for pisk

Er målet at få flest muligt til at bryde den social arv, så bør børnene opleve, at deres forældre er i beskæftigelse. Hvad enten det er i form af et fast job eller aktivering, imens forældrene modtager kontanthjælp, mener Martin D. Munk.

– Jeg håber, at politikerne tager et bredt perspektiv på disse familiers situation og sikrer en aktiv arbejdsmarkedspolitik med positive incitamenter. Straf virker ikke i sig selv, siger han.

Ydelseskommissionen lægger op til, at det skal være mere attraktivt at tage et arbejde med mulighed for nogle få timer om ugen, uden man bliver trukket i sin ydelse. På den måde håber kommissionen, at kontanthjælpsmodtagerne kommet tættere på arbejdsmarkedet.

Ydelseskommissionens forslag

Hvis Ydelseskommissionens anbefalinger bliver til virkelighed, så betyder det også et farvel til kontanthjælpsloftet. 

Kommissionen anbefaler i stedet, at modtagere af grundsatsen kan tjene, hvad der svarer til forskellen mellem grundsats og forhøjet sats, hvilket er cirka 3850 kroner om måneden. Hvis ens indtægt overstiger niveauet på forhøjet sats, kan man beholde 35 procent af lønindtægten, mens resten fradrages i kontanthjælpen.

Den fradragsmodel er dog ikke uden betænkeligheder. Kommissionen skriver selv, at den bør følges nøje, så den ikke bidrager til, at flere vælger at indrette sig med en kombination af kontanthjælp og lønindtægter fra småjob frem for et fuldtidsjob.

Kommissionen skønner, at det vil få cirka 950 personer i et fuldtidsarbejde om året på kort sigt og 750 om året på langt sigt.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!