Danmark: Saturday, December 07, 2019
© 2019 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 50
(3 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Ole advarer andre i trafikken: 'Mine børn har selv fået en skræk i livet' | BT Trafik

B.T. | Ole advarer andre i trafikken: ‘Mine børn har selv fået en skræk i livet’ | BT Trafik

»Der går lige et par dage, før det rammer en, hvor galt det kunne være endt. Det er svært at tænke på, hvad det ville have haft af konsekvenser for mine børn eller omgivelser. Det er skrækkeligt.«

Sådan lyder det fra Ole Meldgaard, der i sidste uge var involveret i en alvorlig trafikulykke på Sønderjyske Motorvej i sydgående retning.

Den 51-årige mand har to børn ‘i den køredygtige alder’ på 17 og 20 år samt to bonusbørn på samme alder.

»Mine børn har selv fået en skræk i livet over, hvor hurtigt det kan gå, og at man skal passe ufatteligt på, når man kører bil«.

Foto: Privat.
Vis mere

Spoler vi tiden tilbage til mandag i sidste uge var Ole Meldgaard på vej hjem fra sit arbejde i Kolding hjem til Røde Kro.

Han ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund sad han og kiggede ud på de biler, der kørte fra ved en ny afkørsel ved Rødekro.

»Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det, men det gjorde jeg altså,« siger Ole Meldgaard.

Han var hverken i færd med at tjekke mobil, radio, GPS eller andet, der ellers sommetider kan stjæle opmærksomheden. Det var ganske enkelt en øjebliks uopmærksomhed, der endte ganske alvorligt.

Ole Meldgaard bil bragede ind i en lastbil bagfra med ca 120 km i timen. Lastbilen foran ham var formentlig standset pga. begyndende kødannelse, og det så den 51-årige mand ikke og nåede derfor ikke at bremse.

»Jeg nåede kun at tænke ‘fuck’,« siger han.

Instinktivt hev han rattet til venstre, men da var det for sent. I dét han ramte lastbilen, blev han kastet skråt tilbage og ind i autoværnet.

Resulatet: En totalsmadret bil.

Foto: Privat.
Foto: Privat.
Vis mere

Ole Meldgaard er dog ikke lige typen, der går i panik. Så han fik resolut sparket døren op for at komme ud og undgå at blive påkørt af andre biler.

Heldigvis havde en bagvedkørende lastbil allerede sat en advarselstrekant op på vejen, og en anden fandt hans mobil i bilen, så han kunne ringe til sin kone. Trods et virvar af glas og knuste bilruder var han stort set uskadt.

»Jeg ved jo godt, hvordan man kører bil, jeg kører normalt 80.000 km. årligt og har aldrig haft et uheld. Men jeg må bare konstatere at et øjeblik uopmærksomhed kan have fatale konsekvenser,« siger han.

Ole Meldgaard har efterfølgende lavet et opslag på Facebook, der i skrivende stund er delt over 8000 gange. Med det ønsker at at advare andre mod at være uopmærksomme i trafikken.

»Det var egentlig mest for at fortælle mine omgivelser, at jeg er okay, og at det kan gå grueligt galt. Men heldigvis skete der ikke noget«.

Den 51-årige mand er lige nu sygemeldt for at komme sig oven på en hjernerystelse, som han pådrog sig ved ulykken.

»Jeg er bare taknemmelig for, at andre ikke kom til skade,« siger han.

Der er uopmærksomhed involveret i omkring hver tredje dødsulykke i trafikken, viser tal fra Vejdirektoratet.

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...

©2019 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account