Danmark: Saturday, December 14, 2019
© 2019 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 44
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Jakob Fauerby: Sådan har ’Vild med dans’ ændret mit liv | BT Film, TV og Streaming

B.T. | Jakob Fauerby: Sådan har ’Vild med dans’ ændret mit liv | BT Film, TV og Streaming

Cirka halvvejs i efterårets udgave af ’Vild med dans’ er skuespiller Jakob Fauerby gået fra at være en af feltets mindst kendte nydansere til potentielt at kunne vinde den populære danse-konkurrence.

Han burde egentlig være stemt ud i første program. Statistisk set plejer den første udstemte deltager at være en 41-årig, mørkhåret, mandlig skuespiller fra hovedstadsområdet – cirka ligesom 42-årige Jakob Fauerby.

Alligevel har han sammen med dansepartner Silas Holst imponeret alle med førstepladser i tre ud af fem programmer.

»Jeg læste det godt. Jeg er glad for at have brudt statistikken. Hvis vi går hen og vinder, er jeg vist nok også den ældste, der har gjort det,« griner Jakob Fauerby, da B.T. møder ham før en af ugens mange træningstimer.

Jakob Fauerby og Silas Hols. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Han er uddannet på Statens Teaterskole, hvor de i perioder havde lidt dans på programmet, men derudover har han aldrig været den store konge på et dansegulv.

»I Platt-Form (Jakob Fauerbys satiregruppe med kollegaerne Mille Lehfeldt og Laus Høybye) har jeg også altid været lidt den gumpetunge. Da jeg sagde ja til at være med i ’Vild med dans’, gik jeg i foråret og var lidt bange for, om jeg faldt igennem. Tænk hvis jeg var elendig.«

Han roser Silas Holsts pædagogiske evner. De kendte ikke hinanden i forvejen, men har fået et godt og sjovt samarbejde op at stå.

»Han sørger for, at man ser godt ud. Og så er det vildt fedt for en mand i min alder at opleve at komme op at flyve,« fortæller han med henvisning til program fire, hvor Silas Holst kastede rundt med Jakob Fauerby i deres version af ’modern dance’.

Jakob Fauerby og Silas Holst
Jakob Fauerby og Silas Holst Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Jakob Fauerby har indtil videre i sin karriere brugt mest tid på teatret. Både som instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller.

Med ’Vild med dans’ er han på det seneste gået fra at være en, man ’genkendte’ til at være en, man pludselig hilser på med navn nede i Brugsen.

»Det er en helt ny oplevelse. Det er ret overvældende f.eks. så mange, der skriver til mig på sociale medier med deres egne historier. Det føler jeg mig ret privilegeret over,« fortæller Jakob Fauerby.

»Jeg bruger ret meget tid på at svare de søde mennesker. Jeg føler, at jeg har fået en stemme, og nu ser jeg det nærmest som en pligt at vise, at almindelige mennesker kan være naturlige sammen, uden at det skal være et statement,« tilføjer han med henvisning til, at han og Silas Holst er de to første mænd til at danse sammen i ’Vild med dans’-historien.

Kan blive far hvornår det skal være

Jakob Fauerby og hans mand Anders venter for tiden en lille pige med deres fælles veninde Rebecca. Da B.T. møder skuespilleren tirsdag, har Rebecca termin, men har endnu ikke født.

»Telefonen kan ringe lige om lidt,« fortæller han.

»Min mand og Rebecca er på barsel nu, og så hiver jeg lidt indkomst hjem med ’Vild med dans’. Min barsel begynder, når jeg ikke længere er med i programmet, og så bliver min funktion derhjemme nok at hjælpe med det praktiske. Kalenderen er ryddet i december og januar.«

Udover at blive et mere kendt ansigt er Jakob Fauerby fysisk også kommet på overarbejde.

De fleste nydansere kæmper med skader. I Jakob Fauerbys tilfælde er den enorme dansetræning hård ved knæene. Han kalder det selv for ’sindssygt’ som amatør at blive kastet ind i en elitesport.

»Det er benhårdt. Især efter jiven havde jeg vildt trætte knæ. Jeg besøger min fysioterapeut en gang ugen, og så går jeg til styrketræning ved siden af dansetræningen for at holde kroppen nogenlunde i form,« griner han.

Han ved endnu ikke, om ’Vild med dans’ kan give et boost rent karrieremæssigt, men vil da ikke blive ked af det, hvis f.eks. Bille August ringede med et filmtilbud, siger han med et glimt i øjet.

Til næste år venter en ny omgang med Dragsholmrevyen, hvor han i sommer fik prisen for årets revy-forfatter

»Det er jeg meget stolt af. Og ’Vild med dans’ giver masser af inspiration til nye ideer,« smiler han.

Jakob Fauerby og Silas Holst.
Jakob Fauerby og Silas Holst. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Hver uge laver Jakob Fauerbys venner fra satiregruppen Platt-Form, Mille Lehfeldt og Laus Høybye videoer på Instagram hvor de med et stort humoristisk glimt i øjet fører anti-kampagne for hans medvirken i ‘Vild med dans’.

Se et par stykker af videoerne her:

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...

©2019 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account