Danmark: Saturday, December 07, 2019
© 2019 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 42
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Gjorde overraskende fund i sin have: Nu er 64 år gammel forsvindingssag opklaret | BT Udland

B.T. | Gjorde overraskende fund i sin have: Nu er 64 år gammel forsvindingssag opklaret | BT Udland

Ved et tilfælde fandt en nordmand både en slidt riffel og et par gamle støvler med knoglerester indeni, da han var ude med en gravemaskine i sin have.

Nu har fundene ført til opklaring af gåden om, hvad der skete med den 22-årige Arne Odd Torgersen, der helt tilbage i 1955 forsvandt ud i det blå.

Det skriver flere norske medier som Dagbladet og NRK.

Kjell Norli var tilbage i maj i gang med sin gravemaskine i sin have ved en skov udenfor Mandel, da han gjorde det første overraskende fund:

Et kranium.

Undersøgelser slog efterfølgende fast, at det var flere hundrede år gammelt.

Da han genoptog sit gravearbejde fire måneder senere – i september – gjorde han nogle nye, usædvanlige fund.

Han fandt nemlig en gammel riffel og nogle brune støvler, hvori der var rester af et lig.

De nye fund skabte håb for Arne Odd Torgersens familie om, at de nu endelig kunne få et svar på, hvad der var blevet hans skæbne. Det fortæller Arnes kusine Elin Margit Sodeland på 75 til Dagbladet.

Både hun, hendes to søstre og en fætter afgav derfor dna-prøver til politiet, ligesom også tandaftryk blev taget i brug – og torsdag kom svaret.

Knogleresterne tilhører Arne Odd Torgersen.

Mysteriet blev dermed endelig løst for familien.

På både godt og ondt, forklarer Elin Margit Sodeland:

»Det er godt, at der kan komme en afslutning på det. Men det gør at ondt at høre det,« fortæller hun til Dagbladet.

Arne Odd Torgersen var 22 år gammel, da han forsvandt fra sit hjem i Holum i Mandal en januardag tilbage i 1955.

Selvom han nu er identificeret, ved familien dog fortsat ikke, hvad der helt præcist skete med ham den dag, eller hvad der førte til hans død.

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...

©2019 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account