VELKOMMEN I CIRKUS CORONA - 24NYT

6.JANUAR 2021: DEN STORE LØGN OM TRUMPS STATSKUP


Den 6. januar 2021 skulle være præsident Trumps store dag. Det var også hans sidste skud i bøssen for at bevare sin post som præsident. Siden valget den 3. november havde Trump og hans jurister samlet omfattende bevisligheder og dokumentation med det formål at få valgresultatet omstødt i retten. De havde anlagt en hel del sager, men de amerikanske domstole stod last og brast med hinanden og nægtede at behandle påstandene. Man ville således forhindre Trump i at forelægge det materiale, han havde indsamlet siden valget med den begrundelse, at der ikke eksisterede noget retlig grundlag for at tage sagen op ved en domstol. Også USA’s Højesteret havde afvist sagsanlæggene med den samme begrundelse.

Den 6. januar 2021 var Kongressen samlet for at godkende resultatet af præsidentvalget. Fem borgerlige delstater ville imidlertid protestere mod en godkendelse af Joe Biden som USA’s næste præsident, fordi en del borgerlige politikere mente, at valget var præget af stemmefusk, fejltællinger og valgsvindel, som var omfattende nok til at give Biden en falsk sejr. Arizona, Georgia, Pennsylvania, Wisconsin og Michigan kunne mønstre tilstrækkelig mange Republikanske senatorer og Repræsentanter til at fremtvinge en debat om sagen. Denne ret er fastlagt i den amerikanske valglov (Electoral Count Act af 1887), som tillader en protesterende delstat at fremlægge sine bevisligheder og dokumentation, hvorefter der skal være en parlamentarisk debat på maksimalt to timer. Da der her var tale om fem delstater, kunne parlamentarikerne så se frem til eller frygte hele ti timers debat om valgets gyldighed.

Hvis der efter denne debat stadig er flertal for at godkende valget, er det stadfæstet. Men på det tidspunkt vil hele den amerikanske offentlighed have vished om den fulde fremlæggelse af beviser og vidneudsagn fra de protesterende stater. Hvis disse har været overbevisende og belastende for valget af Biden, ville der rejse sig en landsdækkende bølge af folkelige protester, som hverken presse eller politikere kunne ignorere. Samtidig ville det stå klart, at godkendelsen af Biden var vedtaget af et parlament i ond tro. Det vil sige, at Biden indsættes som præsident af en Kongres, der valgte at se bort fra dokumentationen om valgsvindel. Dette ville også medføre, at Højesteret ikke mere kunne undslå sig for at tage sagen op, da Højesteret er forpligtet til at løse konflikter mellem delstater og den føderale regering og parlament.

Det var således i præsident Trumps allermest vitale interesse, at den forventede ti timers debat den 6. januar forløb i god ro og orden. Det var hans absolut sidste chance for at vende slagets gang i håbet om, at Højesteret på baggrund af uafviselig dokumentation måtte omstøde valgresultatet, inden Biden formelt skulle indsættes som præsident den 20. januar. Som en motiverende ouverture til dagens debat havde Trump organiseret en demonstration foran Capitol, den amerikanske parlamentsbygning. Han må dog have haft på fornemmelsen, at der kunne blive en hel del ballade, for han havde anmodet Forsvarsministeriet, Parlamentsformanden og Capitol Police om at indkalde 10.000 soldater fra Nationalgarden til forstærkning af beskyttelsen omkring Capitol. Denne anmodning blev afslået.

Trumps sidste chance for at beholde sit embede var således totalt afhængig af den planlagte daglange debat i Kongressen. Stormløbet på Capitol skød hans sidste plan ned i flammer. Urolighederne medførte at debatten blev suspenderet, og slaget var dermed tabt for Trump og Republikanerne, men vundet for Biden og Demokraterne, der havde frygtet forelæggelsen af de fem delstaters dokumentation om valgsvindel.  Medier og Demokrater kunne herefter feje enhver påstand om valgsvindel ind under gulvtæppet og i stedet markedsføre myten om Trumps planlagte statskup, som alle gode kræfter heldigvis fik forpurret. Ingen domstol, ingen avis, ingen TV-station tør i dag røre ved påstandene om valgsvindel. Tværtimod er alle medier og kommentatorer enige om, at præsidentvalget den 3. november var det mest åbne og fair nogensinde. Den hopper det borgerlige USA dog ikke på. Her tror man på påstanden om det stjålne valg.  Sandheden er således blevet politisk og bestemmes i dag af Demokraternes flertal i Kongressen. Hvis det kommende midtvejsvalg resulterer i et borgerligt flertal i begge kamre, kommer klaveret til at spille anderledes, og sandheden kommer atter til debat. Så får vi forhåbentlig at vide, hvad der virkeligt skete i valglokalerne om natten mellem den 3. og 4. november 2021.





Source link