Danmark: Friday, December 13, 2019
© 2019 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 41
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
USA kommer ind i Grønland ad bagdøren

24Nyt | USA kommer ind i Grønland ad bagdøren


En amerikansk offensiv i relation til Grønland er i fuld gang. I øjeblikket befinder en større amerikansk delegation sig i den grønlandske hovedstad, Nuuk, ledet af T. Ulrich Brechbuhl, som er nummer tre i hierarkiet i det amerikanske udenrigsministerium. Det skriver Berlingske.

Ganske vist er den amerikanske præsidents ønske om direkte at købe Grønland tilsyneladende skrinlagt. Men der er andre metoder til at skaffe sig indflydelse, og det står nu mere klart, hvad USA har i tankerne: ”På sikkerheds- og forsvarsfronten med de ressourcer og erfaringer vi har i nord, så er det et område, som jeg tror, at USA vil tage den primære ledelse af. Jeg mener også, at der er nogle områder, som USA er kendt for – nemlig entreprenørvirksomhed og innovation og at skabe en økonomi, der vil være til gavn for grønlænderne”, siger Brechbuhl.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har været ekstrem effektiv til at få sat fokus på Grønland, siden hun tiltrådte, efter at Trump vandt det amerikanske præsidentvalg i 2016. Sands har planer om at udvide USA’s diplomatiske tilstedeværelse i Grønland for at få ”direkte” kontakt med grønlænderne. Det har sat det danske diplomati på overarbejde.

Amerikanernes nye strategi i Grønland kan sammenfattes sådan som Brechbuhl gør over for Berlingske: ”Det er vigtigt for os at gøre det klart, at vores ønske er at sikre, at Grønland og det arktiske område forbliver sikkert, fremgangsrigt og en del af Nordamerika”.

Det er den direkte kontakt uden om Danmark, som bekymrer den danske regering, og som amerikanerne har intention om at gennemføre. Og Brechbuhl lægger heller ikke skjul på, at det er meningen med det hele. ”Det at have et konsulat gør os i stand til at gøre en masse ting og vil gøre amerikanske firmaer mere trygge ved at være tilstede. Det vil også gøre os i stand til at sende amerikanske universiteter og andre uddannelsesinstitutioner ind. Vi ser meget frem til at se, hvad det kan føre til, og se, hvad der er meningsfyldt”, siger han.

24NYT: En tidligere udenrigsminister blev verdensberømt i Danmark ved at sige: ”Can’t you beat them, join them”. Det er præcis det, USA er i gang med, efter Mette F’s famøse afvisning af Donald Trumps tilbud om at overtage Grønland.

Den rå magt er tilbage som et centralt middel til at realisere politiske mål, og det siger sig selv, at USA ikke kan acceptere, at Danmark skal have lov til at modarbejde stormagtens militære strategi. Kan USA ikke få lov til at købe Grønland, kan USA bruge andre metoder til at skaffe sig indflydelse i Grønland – og det er netop det, amerikanerne er i gang med.

 

Kommentarer

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...

©2019 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account