Danmark: Monday, August 03, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 42
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Black Lives Matter: "Vi er trænede marxister" - Del I

24Nyt | Black Lives Matter: “Vi er trænede marxister” – Del I

Black Lives Matter er en marxistisk revolutionær bevægelse, der vil omdanne USA til et kommunistisk dystopia. BLM erklærer, at de vil afskaffe kernefamilien, politiet, fængsler og kapitalismen. BLM-ledere har truet med at “nedbrænde systemet”, hvis deres krav ikke opfyldes. De træner også militser. På billedet ses en mand, der ved en demonstration i Boston, Massachusetts, den 22. juni 2020 bar det amerikanske flag vendt på hovedet med påskriften “BLM”. (Foto: Joseph Prezioso/AFP via Getty Images)

Af Soeren Kern – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

En meningsmåling foretaget fornylig af Pew Research Center viste, at mere end to trediedele af amerikanerne støtter Black Lives Matter bevægelsen. Den store opbakning gør, at man kan betvivle folks kendskab til BLM.

På overfladen præsenterer BLM sig selv som en græsrodsbevægelse, der helliger sig de agtværdige opgaver at bekæmpe racisme og politibrutalitet. Graver man et spadestik dybere, viser det sig, at BLM er en marxistisk revolutionær bevægelse, der vil omdanne USA – og hele verden – til et kommunistisk dystopia.

Dette er den første af to artikler, der afslører:

  • BLM’s grundlæggere indrømmer åbent, at de er marxistiske ideologer. Deres selverklærede mentorer inkluderer tidligere medlemmer af den radikale “venstreorienterede” terrorgruppe Weather Underground, der i 1960’erne og 1970’erne søgte at bringe den kommunistiske revolution til USA. BLM sympatiserer med Venezuelas diktator Nicolas Maduro, hvis socialistiske politik har medført økonomisk kollaps og ubeskrivelig elendighed for millioner af landets borgere.
  • BLM erklærer, at de vil afskaffe kernefamilien, politi og fængsler, heteronormativitet og kapitalismen. BLM og tilknyttede grupper kræver betalingshenstand for husleje, realkreditlån og faste udgifter og erstatning for en lang række forurettelser. BLM-ledere har truet med at “nedbrænde systemet”, hvis deres krav ikke opfyldes. De træner desuden militser inspireret af 1960’ernes militante bevægelse De Sorte Pantere.
  • BLM, der af skattemæssige årsager ikke er registreret som en NGO, har taget imod donationer på tocifrede millionbeløb. BLM’s økonomi er uigennemsigtig. Donationerne til BLM indsamles af ActBlue, der er en indsamlingsplatform tilknyttet Det Demokratiske Parti og deres mærkesager. Ledere af BLM har bekræftet, at deres umiddelbare mål er at fjerne den amerikanske præsident Donald J. Trump fra embedet.
  • Vigtigst er det forhold, at BLM’s hovedfortælling bygger på en løgn – nemlig at USA er “i krig” med afroamerikanere. Sorte bliver ikke systematisk angrebet af hvide. Halvtreds år efter underskrivelsen af borgerrettighedsloven i 1964 mener mere end tre ud af fire amerikanere, heriblandt både hvide og sorte, at der er sket reelle fremskridt for at komme af med racediskrimination. Eksperter har bemærket, at BLM’s manglende evne til at skaffe solide empiriske beviser på systematisk racisme forklarer, hvorfor deres ledere fortsætter med at “udvide og intensivere” anklagen til at omfatte hele den sociale og politiske orden i USA.

BLM med deres egne ord

“Vi har faktisk en ideologi. Især mig selv og Alicia [Garza], vi er trænede organisatorer. Vi er trænede marxister. Vi er yderst velbevandrede i ideologiske teorier.” — BLM medstifter Patrisse Cullors, 22. juli 2015.

“Hvis dette land ikke giver os, hvad vi vil have, så nedbrænder vi dette system og erstatter det. OK? Og jeg kunne mene det i overført betydning. Jeg kunne mene det bogstaveligt. Det er et fortolkningsspørgsmål…. Jeg vil bare have sort befrielse og sort suverænitet, uanset midlerne.” – BLM aktivist Hank Newsome, 25. juni 2020.

“Gå fortsat på gaden! Systemet bruger afledningsmanøvrer og demobiliserende taktikker imod os. Vi kæmper for at afskaffe politi og fængselsvæsenet som system, hvilket nødvendiggør en bekæmpelse af hvid, racistisk, kapitalistisk, heteropatriarkalsk imperalisme. Undersøg jeres kammerater og hold fokus.” — BLM Chicago, Twitter, 16. juni 2020.

“Der findes ikke ‘blå liv’. Der er ingen farvenuance for et blåt liv. At være politibetjent er en beskæftigelse. Det er et job. ‘All lives matter’ – det svarer til at sige, at himlen er blå. Jeg har ikke hørt, hvordan politiet skulle være på den rigtige side af historien.” – BLM medstifter Alicia Garza, ktvu.com, 30. marts 2018.

“Det er århundreders, flere generationers, undertrykkelse og traumer og infrastrukturel racisme, der påvirker vores kroppe og gør vores kroppe mere sårbare over for sådan noget som COVID-19.” – BLM medstifter Patrisse Cullors, Hollywood Reporter, 2. juni 2020.

“Vi siger #DefundThePolice og #DefundDepOfCorrections, for politiet og fængselsvæsenet arbejder sammen. Stigningen i massefængslinger skete samtidig med en øget militarisering og politiindsats. De skal afskaffes som system.” — BLM Chicago, 13. juni 2020.

“Vi er antikapitalister. Vi mener og forstår, at sorte aldrig vil opnå frihed i det nuværende globale racemæssige kapitalistiske system.” — Movement for Black Lives (M4BL), som BLM er en del af, 5. juni 2020.

“‘All Lives Matter’ er ikke meget andet end en racistisk hundefløjte, der forsøger både at delegitimere århundreders insisteren på, at der sker en global anti-sort undertrykkelse, og som betegner dem, der føler stor stolthed over deres sorte hudfarve, som statsfjender. Nuvel, vi er fjender af enhver racistisk, sexistisk, klasseopdelt og fremmedfjendsk stat, der tillader brutalitet og mord begået mod marginaliserede folk, der fortjener at leve som frie mennesker.” — Feminista Jones, BLM aktivist.

“Vi står på det palæstinensiske civilsamfunds side med opfordringer til målrettede sanktioner mod Israels koloniale apartheid-regime i overensstemmelse med international lov .” — BLM UK, 28. juni 2020.

“Vi er en ABOLITIONISTISK bevægelse. Vi tror ikke på reformer af politiet, staten eller det industrielle fængselsvæsen.” — BLM UK, 21. juni 2020.

“Ja, jeg mener, at statuerne af de hvide europæere, som de påstår er Jesus, også skal fjernes. De er en form for hvidt overherredømme. Har altid været det. I Bibelen, da Jesu familie ville skjule sig og passe ind i omgivelserne, hvor tog de så hen? Til EGYPTEN! Ikke Danmark. Fjern dem.” — BLM leder Shaun King, 22. juni 2020.

“Vi oplever et politisk øjeblik, hvor vi for første gang i lang tid taler om alternativer til kapitalismen.” — Alicia Garza, medstifter af BLM, marts 2015.

“Antiracisme er antikapitalisme og vice versa. Det kan ikke være anderledes. Som antiracist må man kræve en fuldstændig afvisning af status quo. Racismens ophør kræver en transformation af det globale politisk-økonomiske setup.” — Joshua Virasami, BLM UK, 8. juni 2020.

Kort baggrund

Black Lives Matter begyndte i juli 2013, da George Zimmerman, en 28-årig nabohjælpskoordinator af latinamerikansk-tysk afstamning, blev frifundet for mordanklager efter det fatale skyderi mod den 17-årige gymnasieelev Trayvon Martin i 2012 i Sanford, Florida.

Alicia Garza, en sort kvinde fra Oakland i Californien, lavede et opslag på Facebook, som hun kaldte for et “kærlighedsbrev til sorte”. Hun skrev: “Jeg bliver ved med at overraskes over, hvor lidt sortes liv betyder. Sorte mennesker. Jeg elsker jer. Jeg elsker os. Vores liv betyder noget.” Patrisse Cullors, en sort kvinde fra Los Angeles i Californien, lagde herefter Garzas opslag på Twitter med hashtagget #BlackLivesMatter. Efter at have set hashtagget gik Opal Tometi, der er en førstegenerations nigeriansk-amerikansk kvinde fra Phoenix i Arizona, sammen med Garza og Cullors om at etablere en internetside. Tometi købte domænenavnet og opbyggede BLM’s digitale platform, herunder konti på de sociale medier, hvor de opfordrede folk til at fortælle deres historier.

Hashtagget #BlackLivesMatter fik national opmærksomhed i august 2014 efter den hvide politibetjent Darren Wilsons dødbringende nedskydning af den 18-årige Michael Brown i Ferguson, Missouri. Da et nævningeting i november 2014 besluttede ikke at dømme Wilson, kom det til uroligheder, og hashtagget sås alle vegne. I 2018 var hashtagget #BlackLivesMatter blevet tweetet mere end 30 millioner gange.

Black Lives Matter er siden sin begyndelse for syv år siden vokset til en bevægelse med næsten 40 lokalafdelinger og tusinder af aktivister i USA, Canada iog Storbritannien. Det, der begyndte som et forsøg på at opnå retfærdighed for sorte, er blevet langt mere ekspansivt – og mere radikalt – i sine krav.

Hvad er dagsordenen?

BLM’s verdenssyn er baseret på en blanding af venstreekstreme teorier, herunder kritisk raceteori og intersektionel teori. Kritisk raceteori hævder, at racisme er systemisk, baseret på et system af hvidt overherredømme og derfor et permanent træk ved den amerikanske hverdag. Intersektionel teori postulerer, at folk tit er dårligt stillede på grund af flere kilder til undertrykkelse: deres race, klasse, kønsidentitet, seksuel orientering, religion og andre identitetsmarkører.

Black Lives Matter og andre leverandører af kritisk raceteori og intersektionel teori afviser et individuelt ansvar for kriminalitet og anden opførsel, eftersom sorte ifølge dem er systemiske og permanente ofre for racisme. En sådan racisme kan ifølge BLM kun bekæmpes ved en fuldstændig afvikling af den amerikanske økonomi, det politiske og sociale system og en genopbygning af det fra grunden af – i henhold til marxistiske principper.

Black Lives Matter vil erstatte det amerikanske samfunds grundsten: 1) afskaffe den jødisk-kristne idé om den traditionelle kernefamilie, den grundlæggende sociale enhed i USA; 2) afskaffe politiet og afvikle fængselssystemet; 3) ligestille transkønnethed og delegitimere såkaldt heteronormativitet (overbevisningen om, at heteroseksualitet er normen); og 4) afvikle kapitalismen (en fri økonomi) og erstatte den med kommunisme (en regeringskontrolleret økonomi).

Afskaf den traditionelle kernefamilie

Black Lives Matter erklærer som sin politiske dagsorden, at de vil afvikle den traditionelle kernefamilie:

“Vi opløser det i Vesten foreskrevne krav om en kernefamiliestruktur ved at støtte hinanden som udvidede familier og ‘landsbyer’, der kollektivt tager vare på hinanden, især vores børn, i en grad så mødre, forældre og børn føler sig godt tilpas.”

Karl Marx og Friedrich Engels afviste den traditionelle familie, fordi kernefamilien som en økonomisk enhed ifølge dem understøtter det kapitalistiske system. Engels skrev: “Plejen og uddannelsen af barnet bliver et offentligt anliggende; samfundet ser efter alle børnene, hvad enten de er legitime eller ej.”

Mange eksperter har bemærket, at afroamerikanere har behov for stærkere, ikke svagere, familier. Daniel Patrick Moynihan, daværende vicearbejdsminister under den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson, skrev i marts 1965 en skelsættende rapport, der fokuserede på årsagerne til sortes fattigdom i USA. Rapporten sammenkoblede de mange problemer, der plagede afroamerikanere – kriminalitet, arbejdsløshed, problemer i skolen, fødsler uden for ægteskabet – med nedbrydningen af den traditionelle kernefamilie.

Da Moynihans rapport blev skrevet i 1965, blev 25% af USA’s sorte børn født uden for ægteskabet. Halvtreds år senere, i 2015, blev mere end 75% af de sorte børn født uden for ægteskabet, viser data fra Det Nationale Center for Sundhedsstatistik.

Tyve år efter Moynihan-rapporten hyldede Glenn Loury, der var den første sorte økonom ansat ved Harvard University, Moynihan som en profet:

“Det nederste sorte samfundslag har tunge problemer, som man ikke længere udelukkende kan bebrejde hvid racisme for, og som tvinger os til at konfrontere grundlæggende svigt i sorte samfund. De primære forhindringer for sortes fremskridt er nu den samfundsmæssige opløsning blandt fattige sorte, sorte elevers manglende akademiske præstationer, den foruroligende høje kriminalitet begået af sorte mod andre sorte og den alarmerende stigning i tidlige graviditeter uden for ægteskab blandt sorte.”

Den afroamerikanske økonom og socialteoretiker Thomas Sowell mener, at Moynihan-rapporten fra 1965 “kan have været den sidste ærlige regeringsrapport om race”. Afroamerikanske borgerrettighedsaktivister kritiserer derimod Moynihan for at “bebrejde ofret”.

Afskaf politi og fængsler

BLM erklærer, at de vil “standse finansiering” og i sidste ende “afskaffe” politi og fængsler i USA. Politibetjente skal erstattes af undervisere, socialarbejdere, eksperter i psykisk sundhed og religiøse ledere, der ifølge BLM vil nedbringe kriminaliteten.

I et interview med Newsweek udtalte BLM’s medstifter Cullors:

“Hovedsageligt hvide velhavende menneskers frihed bygger på sorte menneskers ufrihed. Lovhåndhævelse benyttes derfor ikke til at fremme sorte menneskers sikkerhed. Den bruges til at patruljere, besætte, chikanere, mishandle, ofte jagte og især, som vi har set, dræbe vores samfund.

“Politipatruljering og indespærring indgår i et kontinuum. Politipatruljeringen er det første respons og indespærring er sidste respons. Og disse to systemer er dybt afhængige af hinanden. Vi må arbejde på at komme af med begge systemer.”

Cullors forklarede i et interview med Hollywood Reporter, at hun ikke så meget er en aktivist som en moderne abolitionist:

“En abolitionist tror på en verden, hvor politi og fængselsvæsen ikke længere er et bevæbnet redskab til offentlig sikkerhed.”

BLM’s medstifter Opal Tometi hævdede i et interview med The New Yorker, at politiet i USA har sine rødder i håndteringen af slaveri og derfor er systematisk racistisk. Hun forklarede:

“Vi har kæmpet og agiteret for at standse en krig mod sorte liv. Og det er sådan, vi ser det – dette er en krig mod sorte liv. Og folk forstår, at dette system er fyldt med al slags ulighed og uretfærdighed, og den underforståede fordom og direkte racisme er indbygget i den måde, som politiet fungerer i dette land – og når du tænker på det historisk, så blev politiet grundlagt som en slavepatrulje. Politiets udvikling var forankret i det….”

Washingtons politichef Peter Newsham har advaret om, at underfinansierede politiafdelinger kunne medføre en stigning i politibetjentes brug af overdreven magtanvendelse:

“Den væsentligste ting, der medvirker til overdreven magtudfoldelse i et hvilket som helst politikorps, er når man underfinansierer det. Hvis man underfinansierer et politikorps, påvirker det træning, det påvirker ansættelser, det påvirker muligheden for at udvikle gode ledere.”

Los Angeles Politibeskyttelsesforbund, byens politifagforening, har udtalt, at nedskæringer i budgettet ville være “ekstremt uansvarligt”:

“Nedskæringer i Los Angeles politis budget betyder længere ventetider ved alarmopkald, betjentes anmodning om forstærkning bliver ikke imødekommet, og efterforskning af voldtægter, mord og overfald foretages ikke eller tager en evighed at igangsætte, for ikke at tale om dens fuldførelse.”

Meningsmålinger viser, at de fleste amerikanere – herunder de fleste sorte – ikke deler BLM’s holdninger til en afskaffelse af politiet. En rapport udgivet af Rasmussen for nylig fandt, at 63% af USA’s voksne “betragter det, at være politibetjent, som en af de vigtigste stillinger i vores land i dag.” Herudover er 64% bekymrede for, at den nuværende fjendtlighed over for politiet vil føre til, at færre er villige til at blive politibetjente, og at det vil “mindske den offentlige sikkerhed i det lokalsamfund, hvor de bor.” Rasmussen-rapporten fortæller: “Sorte (67%) er de mest bekymrede for den offentlige sikkerhed der, hvor de bor, sammenlignet med 63% af de hvide og 65% af andre minoritets-amerikanere.”

Afskaf heteronormativitet

BLM’s politiske dagorden lyder:

“Vi er selvreflekterende og gør det arbejde, der er nødvendigt for at fjerne privilegierne for cispersoner [en betegnelse for personer, hvis kønsidentitet svarer til det køn, som de fik ved fødslen] og fremme sorte transpersoner, især sorte transkvinder, der fortsat er uforholdsmæssigt hårdt ramt af transfjendtlig vold….”

Et akademisk studie med titlen “The ‘Queering’ of Black Lives Matter” beskriver meget detaljeret, hvordan problemer relateret til seksuel identitet og kønsorientering har fået højere prioritet end BLM’s oprindelige fokus på politibrutalitet. Det massive fokus på seksualitet har ført til beskyldninger om, at BLM er “en homobevægelse maskeret som en bevægelse for sorte”.

To af BLM’s tre grundlæggere betegner sig selv som “sorte queer kvinder”. En af dem, Alicia Garza, er gift med en transperson af blandet herkomst. Patrice Cullors beskriver sig selv som “polyamorøs”. I interview efter interview tager Garza og Cullors spørgsmålet om “sorte transpersoner og personer, som ikke identificerer sig med et givet køn” op, mens de ofte undlader at tale om politibrutalitet.

I et interview med The New Yorker udtalte Garza, at hun ikke er interesseret i den amerikanske tradition for at leve og lade leve: “Vi vil sikre os, at folk ikke siger: ‘Jeg er ligeglad med, hvad du er’. Nej, jeg vil ikke have, at du er ligeglad. Jeg vil have dig til at se hele mig.”

Afskaf kapitalismen og det “patriarkalske” system

BLM sidestiller kapitalisme med racisme på samme måde, som deres Antifa-venner sidestiller kapitalisme med fascisme. BLM’s holdninger til kapitalisme er baseret på ideen om “racemæssig kapitalisme”. Dette begreb blev skabt af den afdøde Cedric Robinson, der mente, at kapitalisme og racisme er to sider af samme sag: Ifølge Robinson er begge afhængige af slaveri, vold, imperalisme og folkemord.

Det britiske Black Lives Matter UK proklamerer: “Vi forfølger et mål om at udrydde imperalisme, kapitalisme, hvidt overherredømme, patriarkalisme og de statslige strukturer, der i særlig grad rammer sorte i Storbritannien og rundt om i verden”.

Movement for Black Lives (M4BL) er et “økosystem” af mere end 170 organisationer ledet af sorte, herunder BLM. M4BL erklærer:

“Vi er antikapitalister: Vi mener og forstår, at sorte aldrig vil opnå frihed i det nuværende globale racemæssige kapitalistiske system.”

M4BL kræver “en genopbygning af økonomien for at sikre, at sorte samfund har kollektivt ejerskab” og “en progressiv omorganisering af skattesystemet på lokalt, delstatsligt og føderalt niveau for at sikre en radikal og holdbar omfordeling af rigdom”.

M4BL kræver desuden erstatninger for tidligere og fortsatte uretfærdigheder:

“Regeringen, ansvarlige virksomheder og andre institutioner, der har profiteret af den uret, som de har gjort mod sorte – fra koloniseringen til slaveri over en forkastelig fødevare- og boligsituation, massefængslinger og overvågning – skal reparere skaderne. Dette inkluderer:

“Fuld og fri adgang for alle sorte (herunder udokumenterede og nuværende og tidligere fængslede) til livslang uddannelse; en garanteret minimumsløn, der er til at leve for, for alle sorte; erstatninger for den rigdom, der er blevet frataget vores samfund gennem miljømæssig racisme, slaveri, fødevareapartheid, diskrimination på boligmarkedet og racemæssig kapitalisme”.

BLM og M4BL’s krav ligner kravene i Det Kommunistiske Manifest, der inkluderer:

“Ekspropriation af grundejendommen og anvendelse af jordrenten til statens udgifter; Skat efter stærkt stigende skala; Forøgelse af nationalfabrikkerne og produktionsmidlerne, opdyrkning og forbedring af jord efter en samlet plan.”

BLM’s umiddelbare krav

BLM’s medstifter Patrisse Cullors bekræftede for nylig, at det umiddelbare mål er at fjerne den amerikanske præsident Donald J. Trump fra embedet:

“Ikke alene skal Trump ikke besidde embedet i november, han skal trække sig tilbage nu. Trump skal ud af Det Hvide Hus. Han er ikke egnet til embedet. Vi vil derfor skubbe på for, at der tages skridt til at få Trump ud. Lige som vi fortsætter med at skubbe og presse Joe Biden omkring hans politik og forhold til politi og kriminalisering. Det bliver vigtigt. Men vores mål er at få Trump ud.”

Evalueringer af BLM’s dagsorden

Carol M. Swain er universitetsprofessor, en offentlig intellektuel og medlem af det rådgivende udvalg ‘Black Voices for Trump’. Hun udtalte under et interview med Chanel Rion fra One America News Network:

“Det er meget tydeligt for mig, at Black Lives Matter bevægelsen handler om noget meget større end sorte, at de i virkeligheden fremmer en socialistisk, marxistisk dagsorden.

Hvide er så forvirrede i USA. Jeg er ikke meget for at sige det, men jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skulle formulere det: De hvide vil gerne signalere over for sorte, at de kerer sig om dem, og de føler, at den eneste måde, hvorpå de kan gøre det, er ved at bakke op om sloganet, der er et sandt udsagn: at sorte liv er vigtige, på samme vis som alle liv er vigtige. Hvide liv er vigtige, brune liv er vigtige, men de kan ikke skelne mellem sloganet, der er et sandt udsagn, og en organisation, hvis mål efter min overbevisning er destruktivt for USA i sidste ende.

“Der er noget helt galt, når de hævder, at racisme er permanent. Hvis det er permanent, så er der ikke noget, der kan gøres ved det. Hvis en hvid hudfarve skulle være en egenskab, så ville det betyde, at mennesker, der tilfældigvis blev født hvide, har en egenskab, der giver dem fordele i forhold til sorte.

“Hvis der i dag er en strukturel racisme, så er det en racisme rettet mod hvide personer, forstået på den måde, at hvide personer får at vide, at de er ansvarlige for al verdens ondskab, at racisme er permanent, og den eneste måde, hvorpå de kan råde bod på det, er ved at tage afstand fra deres hvidhed. Det indebærer udskamning af unge hvide mennesker; hvis man har en hvid hud, så anses man for at have alle disse hvide privilegier. Jeg vil påstå, at der er sorte privilegier, brune privilegier, at det i virkeligheden handler om klasseforskelle. Jo før, vi går væk fra at definere alting som racisme, selv politibrutalitet, jo før kan vi samle alle som amerikanere.

“Vi er alle mennesker i Guds billede. Black Lives Matter og Antifa og lignende organisationer hjælper os ikke med at overvinde racisme og klasseforskelle og de ‘ismer’, som de beskæftiger sig med. Der er ting, der kan gøres i de sorte samfund, men det vigtigste er at hjælpe folk med at forstå, hvor vigtig deres egen attitude er. Jeg vil mene, at en persons attitude er vigtigere end race, køn og socialklasse når det kommer til, hvorvidt de får succes.”

Skribenten Josh Hammer skriver, at den amerikanske styreform og levemåde er udsat for en eksistentiel trussel fra grupper som BLM og Antifa:

“Den moderne venstrefløj er trælle for anarkisterne i Antifa og marxisterne i Black Lives Matter og har positioneret sig som en politisk bevægelse, der forkaster det amerikanske styre. Det Demokratiske Parti er på et institutionelt niveau i stigende grad Antifa og Black Lives Matters skødehund. De sidstnævnte organisationer er, som det åbent indrømmes i øjeblikke af oprigtighed, resolutte modstandere af selve ideen om USA. Der er ikke andre måder, hvorpå man kan forstå deres brændende ønske om, idet de kanaliserer det værste fra Maos kulturrevolution, at skamfere og ødelægge samfundets hyldest til manden, der skrev uafhængighedserklæringen (Jefferson) og manden, der konkretiserede erklæringens ideer (Lincoln). Man vil ikke kunne få en tydeligere demonstration af den dybe foragt, hvormed venstrefløjen betragter hele det amerikanske projekt.

“Vi befinder os nu i midten af en kold borgerkrig mellem amerikanister, der er stolte forsvarere og opretholdere af det amerikanske styre og levemåde, og de civilisatoriske pyromaner, der vil nedbrænde dette styre og vores levemåde. Ja, vi kæmper om USA’s sjæl – men vi kæmper også om selve USA.”

Part II af denne serie vil undersøge BLM’s ideologiske indflydelse, deres aktiviteter og finansieringskilder.

Soeren Kern er Senior Fellow ved Gatestone Institute i New York.

Læs Original – Klik Her

0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account